Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sacher-Masoch: Russiske sekter - Schaloputer. Vandrere. Skopzer. Himmelofrere - Theaterdagbog mai 1890
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
243-
„Sig: ’Jeg haaber, Gud tilgiver dig’."
„Jeg haaber, Gud tilgiver dig," gjentog barnet. Det var hans
sidste ord.
Da naboerne kom ind, fandt de barnet dødt, og faderen knælende
foran helgenbillederne; dette skede i 1871.
M. Prugsevic har opgivet, at siden denne sekt begyndte at virke,
har mere end 10000 personer, frivillig eller .tvungne, døet offerdøden,
deri ikke medregnet de utalte, hvis død ikke er kommen til
øvrighedens kundskab.
Theaterdagbog mai 1890.
KRISTIANIA THEATER.
5 te mai. Den første opførelse af Nikolaus Gogols femakts komedie
"Revisoren", oversat af G. A. Dahl. Den næstsidste nyhed var
ogsaa russisk, nemlig Turgenjeffs „Natalie". Jeg kjender ikke et eneste
russisk stykke i hele det tidligere repertoire, og nu kom der to lige
efter hinanden, der ovenikjøbet gjorde lykke, ialfald hos kritiken. Da
imidlertid ingen har vist mindste tegn til forbauselse over dette, men
ladet, som om det var den naturligste ting af verden, at der kom gode
skuespil trå Rusland, ja at det simpelthen var Ruslands sk}ddighed at
have eksportdygtig dramatisk litteratur, saa vilde russerne ikke have
følt sin forfængelighed særlig kildret, om de havde vidst, hvilken ære
der var vederfaret dem. Kanske tør vi heraf slutte, at man ikke i
Berlin og Paris vil se os an som rare dyr, fordi om vi har en Ibsen
og Bjørnson, men ganske tørt henvise os til bibelstedet om: „Og naar
I have gjort, hvad I ere skyldige o. s. v."
„Bevisoren" har gjort samme lykke her som „Kjærlighed uden
Strømper" i Stockholm, d. v. s. omtrent ingen. Det klassiske stykke
maa nemlig kunnes udenad, — uden at have læst første akt nytter
det især ikke at se det. Hvis folk endda saa klassiske stykker flere
gange, men det gjør de jo ikke. Gjennem hele „Revisoren" hentydes
til forhold, der er udførlig fremstillede i første akt, men som kun høres,
ikke sees. De færreste hørte dem vist fuldt ud; thi man lo slet ikke
af de berømte morsomheder, ja, flere sagde endogsaa, at de kjedede sig
rædsomt i første akt. Det vilde de ikke vove at sige om „Erasmus
Montanus".
„Revisoren" blev imidlertid ypperligt spillet i hovedrollerne.
Amtmanden, hvis amt skal inspiceres, gaves med udmerket karakteristik
af hr. Garmann og kunde ikke være given af nogen anden end ham,
endskjønt det egentlig var en anden, som havde faaet rollen, men
heldigvis blev syg. Garmann havde anlagt en patriciertyranmaske, som
man ofte ser magen til blandt vore gamle kjøbmandsmatadorer, der
tilhører en tid, da man endnu kunde tyrannisere og udbytte sine
underordnede, og da bønderne endnu kunde snydes over en lav sko. I
overensstemmelse hermed var ogsaa spillet. Amtmanden er hverken
dum eller komisk — han taber intet øieblik fatningen, — han er blot
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
