Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Knut Wicksell: „Tomme maver — og falde magasiner“ - 1
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
246-
tomme maver: menneskene, som omkommer af mangel paa det
nødvendigste, desværre er en sørgelig virkelighed, saa eksisterer
derimod „de fulde magasiner", hvoraf alle disse hungrige munde
skulde kunne mættes, om man blot fik istand en bedre
produkternes fordeling — hovedsagelig blot i indbildningens verden.
1.
For det første — eftersom hr. Garborg vel nærmest maa
tænkes at have havt sit eget lands forhold for øie, da han skrev
sin opsats — skulde det være særdeles lærerigt at faa vide, hvor
i Norge de overfyldte magasiner er at finde, hvis
tilstedeværelse fylder ham med en saa overraskende fortrøstning om
de malthusiske forholdsreglers overflødighed, idetmindste for
øieblikket.
Saavidt jeg ved, liar nordmændene kun to magasiner af nogen
større betydning: det ene ligger langs kysten og kaldes det
atlantiske ocean, resp. Nordsjøen og Skagerak — det andet
ud-gjøres af den endnu hist og her i fjeldsprækkerne voksende skov.
Fiske, sjøfart og trælasthandel danner jo som bekjendt ved
siden af lidt jordbrug og fædrift kongeriget Norges
hovednæringsveie.
Men det sidste af disse to magasiner kan vist ikke længere
kaldes overfyldt, tvertom er det vel i Norge som i de øvrige
nordiske lande, at det aar for aar møder alt større og større
vanskeligheder1) at faa fat i de skovprodukter (i Norge til en
værdi af nogle og tredive millioner kroner), som aarlig udskibes,
ved siden af hvad der aarlig bruges i landet selv til
bygnings-virke og brændsel.
Havet, paa den anden side, har jo ikke egentlig nogen eier;
enhver er velkommen til, eller i det mindste ikke forbudt, at øse
af dets skatte eller benytte sig af det som ferdselsvei, og naar
dette ikke sker i endnu større udstrækning, end det for øieblikket
er tilfældet i Norge, saa turde aarsagen ganske simpelthen ligge
i tekniske vanskeligheder, som miüigens i fremtiden kan
overvindes, muligens ikke. men som i ethvert fald ikke staar i nogen
paaviselig samme ni læng med „produkternes fordeling".
Men lad os nu antage, at som følge af eiendommelige
konjunkturer i løbet af et eller nogle aar fiske-eksportørernes lagere og
trælasthandlernes tomter lige til bredden fyldtes med varer, som
’) Se herom f. eks. en opsats i „Verdens Gang" for 1^9de novbr. 1889.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
