Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. I. Satschanoff: Dagbogsblade. En ny Messias
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
322
•dette gyselige miskmask af et sprog, satte jeg mig ind i; men ikke
nok med det: der findes ikke det ubetydelige europæiske sprog, som
tales af en million mennesker eller to, uden at jeg lærte det, — ja om
det saa var rumænisk eller svensk, saa lærte jeg det. Jeg vilde kunne
hele dette Europa paa fingrene, forat jeg, naar timen slog, kunde være
med paa at knytte fremtidens store, frie broderskab mellem alle folk.
Imidlertid arbeidede flere af mine omgangsvenner og størstedelen
af „Fremtidens" medlemmer paa en mere „praktisk" maade: de lavede
bomber til at sprænge czaren i luften med.
Fjodor Vasiljevitsch delte vor begeistring for fremtidens paradis
paa jorden; men det var sin egen maade, han vilde virkeliggjøre det
paa. Og det, at han ved siden af den almindelige begeistring ogsaa
havde sit private sværmeri, holdt ham saavidt borte fra det politiske
røre, at han efter keisermordet slåp med ti aars forvisning til Sibirien.
Stakkels Fjodor Vasiljevitsch! Hvor godt jeg husker hans
veltalende foredrag om „epoken", den store „epoke", han vilde gjøre!
Ja, snak I kun om folkeoplysning, om almindelig stemmeret, om
kapitalens fordeling, om nationernes afvæbning og alt det der, sagde han,
— det er altsammen godt og nødvendigt; men det nytter ikke noget
alligevel at arbeide for alt det der paa den maade, som I gjør. I ser
jo, at det er saa uhyre meget, saa uhyre forskjelligartet, at I slet ikke
ved, hvad I skal begynde med. Vent derimod, til jeg kommer med
min epokegjørende opfindelse, saa skal I se! Alle de store reformer,
som I attraar, vil da komme af sig selv, ganske simpelt følge af
sig selv.
Og hvad var saa lians epokegjørende opfindelse?
Naarsomhelst jeg nu tænker derpaa, kan jeg ikke andet end
smile. — Det var en flyvemaskine!
Men det besynderligste er, at han dengang med sine veltalende
foredrag næsten overbeviste os allesammen, — ja selv mig — om, at
denne flyvemaskine skulde bli verdens frelse, og han selv en ny Messias,
— jeg husker godt, han brugte netop det udtryk: en ny Messias.
Den frelsende flyvemaskine, som han havde fundet op, manglede
endnu blot nogle smaa forbedringer for at bli ügtig praktisk. Det
kunde ta i det høieste et aars tid at anstille undersøgelser og
eksperimenter, saa skulde maskinen foreligge færdig.
Og mente han virkelig, at menneskeheden skulde gjenvinde
paradiset med en flyvemaskine?
Ja. — Smilte man saa vantro, blev han irriteret og begyndte
tungerapt paa sit foredrag. Med høire haand hagede han sig fast i
frakkekraven til den, han talte med, betragtede denne uafbrudt med sine brune,
besindige, trofaste buldogøine, og med den venstre haand strøg han sig
tidt og ofte nervøst bortover den glatragede hage for at kjende efter,
om ikke skjægroden blev kraftigere. Skjægget vilde ikke rigtig vokse
dengang, og han likte slet ikke at skulle se saa forbandet
ungdommelig ud.
Hovedindholdet af hans foredrag var dette:
Alle menneskehedens fremskridt havde sin rod i det stigende
herredømme over naturen og dens kræfter. Tag dette herredømme bort fra
mennesket, og et vildt dyr blir tilbage. Hvad er mennesket uden
herredømme over jorden og dyrene, uden agerbrug og kvægavl? Hvad er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
