Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. I. Satschanoff: Dagbogsblade. En ny Messias
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
324
til at udfolde sig. Alle sociale spørgsmaal vilde løses af sig selv. Marj
vilde ikke længere disputere om eiendomsret til jord, man vilde ikke
bry sig om den mere; thi luften, det uhyre lufthav, var jo alles eie.
Al fordom og damhed vilde falde bort af sig selv; thi alle mennesker
fik jo se alverden i fugleperspektiv og føie, at de herskede over naturen,,
at de intet havde at frygte, at de var fødte til at nyde livets glæder
og jordens skatte.
Det var dette Fjodor Yasiljevitsch kaldte „at revolutionere
bevidsthederne", — jeg husker godt det udtryk. Og med disse nye, gjenfødte
„revolutionerede bevidstheder" vilde menneskenes skarer juble i skyerne
-— bogstavelig tat. Da havde flyvemaskinen gjort, hvad den skulde,,
skabt det himmelske rige, gjenerobret paradiset. —–
Men saa kom keisermordet. Fjodor Vasiljevitsch blev indviklet i
sagen og dømt til ti aars forvisning. Men idag traf jeg ham som sagt.
paa Nevski Prospekt. Han var nylig bleven benaadet efter syv aars.
opslidende trællearbeide i Sibirien. Hvor medtat og hvor slåp han saa
ud! Nu skulde han bare ordne nogle forretninger i St. Petersburg, saa
skulde han reise til sin hjembygd etsteds nede i syden, hvor han vilde
gifte sig og leve stille for sig selv. Det forbausede mig at høre, at
den lille Anisja Petrovna, som altid forskræmt ud, havde havt
mod til at følge ham til Sibirien og være sammen med ham der. Hun
var jo forlovet med ham dengang. Det er virkelig underligt, at der
endnu kan være saa megen troskab i denne udlevede verden.
„Og hvordan gaar det saa med epoken, Fjodor
Vasiljevitsch?"-sa jeg med et gemytligt, spøgende tonefald, forat han ikke skulde føie
nogen braad bag ordene.
„Aa, epoken," sa han og trak sig nervøst i det bustede skjæg,
„jo, ser du, den skal jeg nu faa ro til at arbeide paa der hjemme.
Nu er det meningen, at jeg skal lægge al kraft paa den, og saa kan
det ikke vare mere end høist et par aar, før jeg har maskinen
færdig-Det er nu bare nogle forbedringer, som skal til, nogle smaa forbedringer,,
forat maskinen kan bli praktisk."
„Men hør nu, Fjodor Vasiljevitsch," sa jeg til ham, „jeg har en
mistanke om, at du alligevel ikke er paa den rette vei til at
revolutionere bevidsthederne. Aanden opfinder maskiner, det er veien, —
men maskinerne frembringer ikke aand."
„A-ha, Ivan Ivanovitsch, — du er jo bleven en fuldstændig
reaktionær. Du fornegter jo al moderne naturvidenskab, som har bevist,
at aanden er et produkt af materien."
„Og du tror altsaa fremdeles paa denne videnskab, Fjodor
Vasiljevitsch?"
„Det gjør jeg, Ivan Ivanovitsch, — uden troen paa den kunde
jeg ikke leve."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
