Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Knut Hamsun: Fra det ubevidste Sjæleliv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
333
lige Mimosebevægelser i Sjælen kan der hos Individer med
fornøden Modtagelighed opstaa Tanker, der tilsidst slaar ud i
Beslutninger og Gæringer den Dag, da Mimosen skyder Blad.
Jeg kender et Menneske, en absolut sund trediveaarig
Landmand, som for tre Aar siden skød sin Nabos Hest, fordi den saa
paa ham fra Siden. Mærk: fra Siden. Manden ved ingen anden
’Grund til sin Gærning end den, at Hestens skæve Blik bored
ham sindssygt gennem Nerverne. Da han ikke turde aabenbare
denne latterlige Grund til at dræbe et fremmed Dyr, maatte han
taale, at hver og en holdt det for et Udslag af simpel Ondskab.
Hvorledes vilde nu en saadan Mand tage sig ud i en norsk
Roman? Moden for Gaustad! Dette stærke, blussende sunde
Menneske moden for Gaustad! Jeg kender bare en Psykolog, som
kunde skildre denne Skikkelse; ikke Dostojevski, som gør endog
normale Folk abnorme, men Goncourt.
Hvad om nu Literaturen i det hele taget begyndte at
beskæftige sig lidt mere med sjælelige Tilstande, end med
Forlovelser og Baller og Landture og Ulykkeshændelser som saadanne?
Man maatte da ganske vist give Afkald paa at skrive „Typer",
— som allesammen er skrevne før, — „Karakterer", — som man
træffer hver Dag paa Fisketorvet. Og forsaavidt vilde man
maaske miste en Del af det Publikum, som læser forat se, om
Helten og Heltinden faar hinanden. Men der blev til Gengæld
flere individuelle Tilfælder i Bøgerne, og disse forsaavidt
kanske mere svarende til det Sindsliv, som modne Mennesker i
Nutiden lever. Vi flk erfare lidt om de hemmelige Bevægelser,
•som bedrives upaaagtet paa de afsides Steder i Sjælen, den
Fornemmelsernes uberegnelige Uorden, det delikate Fantasiliv lioldt
under Luppen, disse Tankens og Følelsens Vandringer i det blaa,
skridtløse, sporløse Rejser med Hjærnen og Hjærtet, sælsomme
Nervevirksomheder, Blodets Hvisken, Benpibernes Bøn, hele det
ubevidste Sjæleliv. Og da vilde der blive færre Bøger med den
billige ydre Psykologi, som aldrig trevler en Tilstand op, aldrig
dukker ned i den sjælelige Ransagelse.
Heine fortæller, at haen stundom hørte og følte Vingeslag
over sit Hoved, naar han skrev. Jeg tror ham paa hans Ord,
ja, jeg tror ham bogstaveligt! Turgenjeff har i Rudin —
rigtignok bare med to Linjer — berørt et underligt Forhold: en ung
Pige, som omfavner et Træ. Og det var ikke af almindelig
Glæde og heller ikke af Sorg, liun omfavner det. Bjørnson,
’denne Kæmpe, der strutter af gode Nerver, liar i sine Digte og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
