Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oscar Julius Tschudi: Træk af demokratiet i Schweiz - IV. Embedsvæsenet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
340
og skolelærer-embederne) i regelen vil kræve en speciel
uddannelse, hvorfor de naturligen kommer til at fremstille sig som
livskald og i forbindelse dermed som levebrød.
Men skjønt de embeder, der falder ind mider den sidstnævnte
kategori, derfor ligesaalidt i Schweiz som andetsteds er blotte
hædershverv, men virkelige livskald eller levebrød, saa. kan man
vistnok ogsaa om dem sige, at de i Schweiz gjennemgaaende er
lavere aflønnede end andetsteds.1)
Til nærmere belysning af disse forhold skal jeg meddele
nogle mere detaillerede oplysninger om embedsgagerne f. eks. i
kanton Grlarus:
a. Landammannen — d. e. kantonens øverste embedsmand eller
præsident — oppebærer, som allerede ovenfor bemerket, en
aarlig gage af 400 francs.
b. Dommerne oppebærer som regel ingen fast gage. Men de
nyder for hver dag, de fungerer i retten, en diætgodtgjøreise,
der for de almindelige dommere2) er fastsat til 5 francs pr.
dag og for retspræsidenten til 7Va francs.
Dette gjælder dommerne saavel i civil- som kriminalretterne.
Dog er der for de sidstes vedkommende en undtagelse, idet nemlig
præsidenten i kriminalretten foruden den ovennævnte
cliætgodt-gjørelse tillige oppebærer en aarlig gage af 800 francs.
Alle de ovennævnte embeder er i virkeligheden æresembeder
(i modsætning til levebrød).
Vi gaar saa over til levebrøds-embederne. Under denne
kategori maa henføres følgende:
a. En saakaldt forhørsdommer (Verhörrichter) d. e. den
embedsmand, der anstiller den foreløbige undersøgelse i
kriminelle sager. Han oppebærer en aarlig gage af 3500 francs.
b. Retsskriverne, der oppebærer en aarlig gage af 2500 a 3000
francs.
c. Presterne, der oppebærer en aarlig gage, der i regelen
varierer mellem 2500 og 3000 francs. Saa har f. eks. presten
i Schwanden (d. e. en af de største byer i kantonen) en gage
af 3000 francs foruden fri bolig. Presten i Luchsingen har
2600 francs samt fri bolig og et lidet havestykke.
d. Skolelærerne, der oppebærer en minimumsgage af 1500 francs.
Dette minimum er bestemt ved lov. De lokale sognemenig-
Det gjælder ialfald om kantonal-embedsmændene; i mindre grad
om forbunds-embedsmændene, kommer specielt nedenfor.
2) Jury eksisterer ikke i kanton Glarus.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
