Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ola Hansson: Kjærlighed! Kjærlighed!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
348
behag, taler ham efter munden, bruger samme ord som lian har
brugt, ler, naar lian ler, forarges, naar lian forarges. Pankraz
blir nu ganske tosset, men holder sig endnu mere stram, og saa
begynder et nyt hovedstadium i den unge dames optræden: hun
gaar omkring og er stum, med et blegt og lidende ansigt. Da
hun samtidig følger Pankraz, hvor lian gaar og staar, brister
omsider skorpen, og de indledende forhandlinger begynder. Hun gir
liam bøger, hvor han kan læse om fuldkomne kvinder, med hvis
kjærlighed mænd kan benaades; og denne læsning lader endelig
skjællene falde fra Pankraz’s øine, saa at han pludselig opdager,
at denne Lydia er et sterkt, vakkert bygget og dristig seilende
kvindefartøi, som kun kaster anker én gang, og da i et
uudgrundeligt dyb, — og som ved, hvad hun vil. Imidlertid: tiden gaar,
og Pankraz, som ingen vei kommer, og som ikke kan blive klog
paa, hvad kurs dette skjønne kvindefartøi holder, opdager en god
dag, at han selv holder paa at blive en nar. Han beslutter sig
derfor mandig til at gjøre en ende paa liele seiladsen og
kund-gjør sin hensigt at drage bort med de tropper, som skal i krigen.
Skjøn Lydia viser sig knapt de følgende dage, — naar de mødes,
tilkaster hun liam et hastigt blik, fuldt af harme, og da lian dagen
før sin afreise gaar forbi hendes værelse, staar liun med et
forgrædt ansigt i vinduet. Henimod aften gaar Pankraz ud i haven.
En stund efter er Lydia ogsaa der. Pankraz bryder op for at
gaa sin vei, men lian havde ikke gaaet ti skridt, førend lian
hørte, at hun kom efter ham, snart springende, snart pludselig
stansende. Pankraz tar dobbelt saa lange og hurtige skridt; men
liun holder ud. Paa denne eiendommelige springmarscli kommer’
de til en orangelund, hvor luften beruser dem begge: liun lader
sig falde ned paa en bænk storgrædende, og han kapitulerer.
Han kaster sig paa knæ og skrifter liele sin kjærlighed. . Hun
lytter begjærligt til hans ord, ler lien for sig som et fornøiet
barn, der endelig har faaet det eftertragtede legetøi, og rækker
ham naadig sin haand med de trøstende ord: „Jeg takker Dem,
min ven, for Deres hjertelige følelser! Tro mig, — det gjør mig
ondt, at De saa længe skulde være optaget af mig; men De er
en mand, og jeg høiagter Dem, fordi De er istand til at nære en
saa mægtig og dyb følelse." Denne tale falder ganske vist som
et stykke is i Pankraz’s hede blod; men lian er en altfor
grund-hæderlig Adam til saa hurtig at forstaa legen, lian fortsætter sin
kjærlighedsbekj endelse og udtaler bl. a. sin angst over at have
voldt hende smerte. „Ja," sagde hun, „jeg maa virkelig tilstaa,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
