Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ola Hansson: Kjærlighed! Kjærlighed!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
349
at Deres træge og klodsede væsen har ærgret og plaget mig;
jeger nemlig ikke vant til sligt, — overalt, hvor jeg har været, har
jeg vakt høflighed og hengivenhed omkring mig. Deres
tilsyneladende grove følelsesløshed har derfor forarget mig meget. Desto
kjærere er det mig nu at se, at ogsaa De eier en smule gemyt,
og især at jeg ikke længere behøver at tvile paa mit eget værd;
thi hvad der mest krænkede mig, var denne tvil om mig selv, om
mit personlige væsen, soin begyndte at opstaa i mig. Forøvrigt,
kjære ven, nærer jeg ingen følelser for Dem, ligesaa lidt som for
nogen anden, og haaber, at De med al den hengivenhed og
høflighed, som De allerede har lagt for dagen, finder Dem i det
uund-gaaelige." Dette er jo altfor tydeligt til, at ikke selv den mest
forblindede mandlige enfold skulde forstaa det. Pankraz søger
at gjøre hende begribeligt, at det er lidt samvittighedsløst og
simpelt at hykle kjærlighed bare for at tilfredsstille sin egen
for-•fængelighed, og at hendes formentlige seier var af en temmelig
tvilsom beskaffenhed. Da dette imidlertid viser sig forgjæves, og
da den skrøbelige ting, som Evas hjerne i ni og nitti tilfælde af
hundrede er, aftegner sig for den forfærdede Pankraz, slutter han
denne scene med følgende mindre høviske end træffende ord: „Aa
frøken, — De er det største æsel, jeg nogensinde har seet! Ja ellers
er det jo bare os mænd, som kan være æsler, det er vort privilegium,
og naar jeg kalder Dem saa, er det et slags udmerkelse og ære
for Dem. Var De lidt mere hverdagslig og almindelig, vilde
jeg-bare kaldt Dem en simpel gaas!"
Hvorfor jeg kommer med dette referat? Jo fordi denne
Kellers novelle med sin opfatning af kvindetypen og fremstillingen
af kjærlighedsforholdets udvikling gjennem hjernestudier, pius
en psyko-fysiologisk forklaring af en saadan kvindekarakters
genesis og væsen, baseret paa den moderne forskning og grebet
med en digters intuition, var et ideelt exempel paa den litteratur,
som vil komme, og som vil være ny, skjønt den ikke ophører at
beskjæftige sig med Eva og kjærlighed.
Der er intet omraade inden psykologien, der er saa lidet
kjendt, som det, der knytter sig til det kjønslige. Dette
jomfruelige terra incognita, kjønspsykologien, som videnskaben paa sin
langsomme, men vederhæftige vis har at indhegne stykke for
stykke, viser sig saaledes som det fortrinsvis lokkende Kanaan
for digterens foregribende anelser. Vor tids kvinder drager
endmere i denne retning og til disse opgaver. Den moderne kvinde,
den Eva, som vokser frem af vor tids jordsmon, har i sin støb-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
