Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ola Hansson: Kjærlighed! Kjærlighed!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
352
-en sygelig, drømmende, ubeskrivelig nobel mand, som lian var.
Marie Grubbe blev i lians besjælede, forfinede skildring ligesom
en inkarnation af selve den danske folkekarakter, men hensat i
en blodfuldere og djervere tid end vor, og idealiseret. Hun blev
kvinden, der søger den mand, som hendes kvindelige instinkt,
hendes sansers forfinede længsel anviser hende som den eneste,
den rette, ham, med hvem hun kan virkeliggjøre livets
fuldkommenhed. Jakobsen gaar i sin analyse af karakteren og i sin
motivering af dens udvikling temmelig dybt ned i det fysiologiske;
han morer sig med det, lian var jo moderne naturvidenskabsmand,
før han blev digter. Han skildrer Marie Grubbe som hysterisk;
hun viser flere af de egenskaber, som patologerne fastslaar som
ytringer af degenerationskarakterer; uadskilleligt sammenfiltret
med det ideelle i hendes søgen efter manden, ytrer sig en
liys-gjerrighed, fuld af brutal hast, og en smag, fuld af perverst
raffinement. I det væsentlige gir Jakobsen samme forklaring af
denne gaade i fonn af en meiineskeskjæbne, som Bourget i
„Gruelle énigme"\ han gaar ud fra hypothesen om to — eller flere
1— indbyrdes forskjellige væsener i Marie Grubbe, af hvilke hun
-drfves blindt og ubevidst. Men endnu mere end Bourget lader
han det ubegribelige fatum svæve som en skræmmende sfinx over
skildringer, som det gjaldt at rykke indenfor den fysiologiske
sfære.
Længst fremskudt blandt de litterære banebrydere er August
Strindberg med sine sidste dramaer. Hvert eneste af disse dreier
sig om en kvindelig hovedperson, og Strindbergs Eva er enten
en afart eller ogsaa selve kjønnet i dets oprindelige særart,
opfattet som medusa og mysterium. Laura i „Faderen" driver med
fuldt beraad hu, i en kjærlighed fuld af had, med en tabende
fiendes list, en list sikker som sporinstinktet hos en jagthund,
sin mand ind i vanviddet. Frøken Julie i skuespillet af samme
navn, opdraget til halvkvinde, bibragt den moderne
emancipations-dames meget sammensatte had til manden, og livad mandens er,
hermafrodit i sin følelse, efterat hun først er blevet det i sin
forstand, — sprænges i stykker, da ^den oprindelige, naturlige
kjønsfølelse en elskovsmættet sommernat pludselig vaagner i
hende og vil leve. Tekla i „Fordringsegare" er endelig
vampyren, kvinden, som vil elskes uden at give gjenkjærlighed, som
vil elskes ikke for kjærlighedens skyld, men for at mætte sin
forfængelighed, glubsk, ikke af begjær, men af herskelyst og
derfor steril i al sin glubskhed, en kold, sugende igle i kvinde-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
