Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ola Hansson: Kjærlighed! Kjærlighed!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
351
F. ex. Paul Bourget i Cruelle énigme, historien om en kvinde,
som midt i en besjælet kjærlighed overrumples af dyret i sig.
Therese er som en kløvet individualitet, et dobbeltmenneske.
Hun har paa én gang et romantisk hjerte og et lidenskabeligt
temperament, hendes væsen er delt mellem ædle drømme og
sanseligt begjær. Den mand, i hvis arme hun falder, har været slig,
at han har indviet hende i nydelsens videnskab, men har derimod
savnet den poesi, der har kunnet tilfredsstille den anden halvdel
af hendes væsen. Hendes udvikling blev derfor ensidig og
disharmonisk. De to forhold, hun har havt udenfor egteskabet,
har gjort det endnu værre: den ene mand var en kyniker, som
indgav hende modbydelighed for den fysiske kjærlighed, og den
andens sjæl led af uhelbredelig tørhed. Først efter at dette
for-styrrelsesværk er gaaet over hende, er det, hun møder Hubert,
et af kvinder opdraget barn, uskyldigt, feminint, svagt og
forfinet. Han er netop den mand, hun skulde have mødt først, for
at hendes rigt sammensatte natur skulde have kunnet udvikle
sig harmonisk; han er m. a. o. den mand, som alene var istand
til at tilfredsstille hendes væsens dobbelte behov. Men de to
sider i hende har nu for bestandig skilt sig fra hverandre og
lever isolerede uden mulighed til formidling og sammensmeltning,
i ophidset kamp mod hverandre; og saa hænder det, at Therese gaar
hen og kaster sig i armene paa en anden mand, som har et sterkt
legeme, men som ikke elsker. Hvorfor? „Cruelle énigme", svarer
Bourget, „cruelle énigme!" Men det er netop disse gaader, som
digteren djervt skal løse, og Bourget har i dette tilfælde kun
gjort det halvveis. Bag om den gaade, hvorfor Therese maatte
handle, som hun gjorde, ligger en anden, endnu vanskeligere at
løse, endnu mere omfattende: af hvad art er denne dobbelthed i
hendes væsen: pathologisk at forklare efter Bibots hypothese,
eller et fuldstændig normalt fænomen, forklarligt ved
modsætningen mellem urgammelt, nedarvet fond og erhvervet
kultur-forfinet overflade; m. a. o. er denne kvindes karakter et tilfælde
af decadence eller af atavisme?
Et lignende, men mere kompliceret tilfælde har J. P. Jakobsen
behandlet i sin roman „Marie Grubbe". Er den kvinde, der
sluttede som en fattig færgemands hustru et og samme væsen som
den unge adelsfrøken, der ægtede kongens søn? Og hvor findes
den sammenbindende traad af ét jeg gjennem de skiftende
oplevelser og forskjellige personer, som falder imellem disse to
endepunkter? Jakobsen fortolkede fænomenet paa sin maade,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
