Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru L. Marholm: Om kvindesagen - I. Noratypen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
354
de representerer en langt mægtigere, den næstbedste. De er næsten
gode forfattere, d. v. s. de er yndlinger lios den store dannelseshob,
de er blomsterkronen, som det skandinaviske borgerskab har drevet
frem, og hvori dette med velbehag kjender sig selv igjen. De er talrige
som de høiere dannelsesanstalter, hvori den kvindelige selvstændighed
bliver selvskabelig dresseret; de formaar virkelig allesammen noget, for
de har næsten alle talent, et for sin tids kulturniveau passelig tilstudset
talent; de ved allesammen noget, for de har efter bedste evne studeret
Stuart Mill og Spencer og den engelske utilitarianisme; de vil
allesammen noget, for de vil bevise, at kvinden er bedre end manden, og
fremfor alt sædeligere end manden, og at4 denne bedre og sædeligere
og i grunden ogsaa klogere kvinde allermindst fortjener lige ret med
manden og i kraft af sine albuer ogsaa skal stræbe efter den. Sverige,
som er planteskolen for det forstandsmæssige kvindelige forfatterskab,
stiller kjærnetropperne i den skandinaviske kvindebevægelse. Her
skriver og digter fru Edgren, fru Ahlgren, fru Agrell og fru
Kowalevska, prof. i mathematik, født russerinde — for ikke at
tale om de jomfruelige forfatterinder, som af mange grunde ikke har
bragt det saa vidt. Disse damer, især de ugifte blænkere, holder skarpt
øie med mandens moralske værd, og de er uden barmhjertighed med
hans desværre endnu ikke ganske udryddede polygamiske tilbøieligheder.
De fordrer med Bjørnson mandelig jomfruelighed før, og monogami
under dødsstraf i ægteskabet.
Dette er svenskerne med mer eller mindre aabent vizir. Norge
har foruden den gamle fru Collet, fra hvis bog Amtmandens
døtre Ibsen siges at have faat sine første Nora-indtryk, det største
realistiske kvindelige talent i Norden fru Amalie Skram — en hel
kar, for hun ser og skildrer sit eget kjøn, som en erfaren fuldblodig
mand vilde skildre det, og ved desuden som kvinde i mangt og meget
bedre besked end alle mænd tilsammen.
Af denne flygtige opregning træder e t moment frem, som ikke
kunde savnes som indledning og grundtræk, nemlig den aandige
bevægelighed, tænkelyst og temmelig vide interesse-horizont hos de
skandinaviske damer. For disse forfatterinder er — som før nævnt — ingen
„store ensomme", de rager ikke høiere op over skandinaviske damers
almindelige tankedygtighed end aspargeshoderne over bedet. Den
nordiske kvinde i de høiere klasser gjør paa hele linjen anløb til at
individualisere sig; hun tænker, hun undersøger, hun reflekterer, lmn øver
kritik og føler sig som personlighed.
Høiest udviklet som tanke- og følelsesvæsen, mest reflekteret og
nuanceret: intelligent, smidig, graziøs, erotisk — alt kjendetegn paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
