Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Charles de Varigny: Familien Vanderbilt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
368
■opmerksomhed, og de gav ham det hverv at proviantere de seks
fæstninger, som dækkede New-York. Han løste opgaven med mod og iver
og fordel for sig selv, og, da han var nitten aar gammel, holdt han sig
for saa vidt ovenpaa, at han kunde gifte sig.
Da han var tre og tyve aar gammel, eiede lian 9000 dollars og
flere smaa seilfartøier. Synet af Pulton og Livingstones første
dampere paa Hudsonfloden gjorde et dybt indtryk paa ham. Han indsaa
straks den nye drivkrafts overlegenhed, solgte sine seilfartøier og
tilbød sin tjeneste til en hr. Gibbons, som eiede en steamer og med den
agtede at bekjæmpe det monopol, som staten New-York havde givet
Fulton og hans kompagnon. . Om Cornelius Yanderbilt senere lærte at
forstaa betydningen af selvtagne monopoler og benyttede sig af dem i
stor maalestok, saa var han ialfald dengang en afgjort modstander af
alt legalt monopolvæsen. Gibbons fandt derfor i ham den energiske
mand, lian havde brug for til at forfægte sin ret og gjøre sit
foretagende indbringende. Den ene af Hudsons bredder sorterede under
staten New-Yorks jurisdiktion, den anden under New-Jerseys, og
sidstnævnte stats repræsentation frakjendte nabostaten enhver ret til at
monopolisere søfarten paa en grænseflod. Indtil 1829 kjæmpede
Yanderbilt uophørlig, nedsatte fragtpriserne, øgede sine skibes antal,
hurtighed og drægtighed og sin egen formue.
I 1846 finder vi ham etableret i New-York. Hans forretninger
maa da have gaaet glimrende, thi i en skatteliste over denne by, som
den gang ikke havde mere end 400,000 indbyggere, træffer vi hans
navn med følgende angivelse: „Cornelius Yanderbilt, af hollandsk byrd,
750,000 dollars". New-York talte paa denne tid endnu kun seksten
personer, hvis formue oversteg 1 million dollars; men hvem mindes
vel nutildags den tids beskedne millionærer, navne som Brandegee,
Browne, Barclay, Grover, Ward, Leggett o. s. v. ?
Yanderbilt havde tretten børn og deraf ni døtre. Af de fire sønner
døde den ene, Francis, før han blev voksen. Han opdrog børnene
strengt, som han selv var blevet clet. Følsomhed var ikke hans svage
side. Han var en despotisk natur og styrede sin familie med
jem-haand.
Han nærede dengang ikke nogen overdreven ømhed for sin ældste
søn, William-Henry, og for nummer to Cornelius Jeremias, der var
epileptiker, prippen og grætten og ovenikjøbet spiller, havde han bent
ud antipathi; denne sjukling frastødte ham ved modsætningen. Hans
yndling syntes at være den yngste, George; men han betænkte sig
alligevel ikke paa at sende ham fra sig til kadetskolen i West-Point.
Den ældste satte han tidlig paa et bankierkontor; han havde arvet
faderens ihærdighed og ukuelige vilje. Han begyndte med en løn af
150 dollars om aaret, men tre aar senere tjente han 1000, forelskede
sig i frøken Louisa Kissam og giftede sig med hende trods faderens
forestillinger.
„Hvad vil Dere leve af?" spurgte kommodoren, som allerede eiede
millioner.
„Af de nitten dollars om ugen, som jeg tjener."
„William, jeg har sagt det mange gange; men jeg gjentager det
nu: du er og blir en tosk."
Og det var hans faderlige velsignelse og hans medgift. Men da
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
