Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Charles de Varigny: Familien Vanderbilt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
369
William nogle aar derefter blev syg af overanstrengelse og ikke saa
sig istand til at fortsætte med sit stillesiddende arbeide, kjøbte dog
faderen en liden gaard til liam, som han forærede ham med de ord:
„Jeg skjønner nok, at jeg er den eneste i vor slægt, som duer til
noget andet end til at grave i jorden." ’)
"Da i 1848 guldgruberne ved Sacramentoflodens bredder opdagedes,
begyndte der en stor emigrantstrøm til Californien.
Stillebavskom-pagniet, som dengang var i besiddelse af Panamaveien, førte da
reisende fra New-York til San-Francisco mod én fragt af 600 dollars pro
persona. Vanderbilt saa straks, at her var en formue at tjene, og
oprettede straks en konkurrerende linje over Nicaragua til den ha]ve
pris. Han havde ikke forregnet sig, og i fem aar indbragte denne
linje ham fem millioner aarlig.
I 1853 flk han lyst til at tage sig en hvile fra sine arbeider, gjør
en reise til Europa og nyder livet en stund med sin umaadelige
formue. Han var dengang, uden modsigelse, en af Amerikas rigeste mænd,
og hans indtægter var kongelige. Han lod bygge og udruste den
skjønneste lystyacht (the Nortli Star), som nogensinde var gaaet i søen
i Amerika; den var paa 2000 tons, og han udstyrede den som et
flydende palads og gik ombord med sin familie forat besøge England,
Frankrige, Italien, Rusland; han forbausede Europa med. den pragt,
han udviklede; men han glemte ikke sin beskedne oprindelse. Da han
kom tilbage til New-York, kastede hans yacht anker lige udenfor den
gaard, hvor hans gamle moder, hvem han elskede, endnu boede. Paa
hans befaling saluterede man med en og tyve kanonskud det gamle hus,
og han tilbragte den første dag efter sin hjemkomst der ved at fortælle
sin gamle mor om sine reiser.
Borgerkrigen gav ham anledning til at vise sin karakter. Man
erindrer, hvilken skræk sydstaternes dampbaacl Merrimac vakte, da
den pludselig viste sig i Unionens farvande. Paa kort tid havde dette
pansrede vedderskib renset de forenede staters kyster, boret isænk
krigsskibe og gjort priser blandt handelsfartøierne lige til den dag, da
Monitor’s ankomst tvang det til at tage sin tilflugt i en liden vik af
Jamesfloden. Men man frygtede, at Merrimac, der var mere
hurtig-gaaende, skulde undgaa sin rivals aarvaagenhed og atter lure sig ud i
aaben sø. I clenne vanskelige situation lod præsident Lincoln
Vanderbilt tilkalde for at bede om hans bistand.
„Hvormeget vil De have for at stænge Merrimac inde og tvinge
den til at holde sig stille?"
,Min hjælp er ikke tilsalgs; og jeg er ikke den mand, som
spekulerer i mit fædrelands ulykker."
Samtalen var daarlig indledet, og præsidenten blev forvirret og
forlegen. Endelig brød kommodoren tausheden:
„Jeg har et fartøi," sagde han, „som jeg tror kan maale sig med
denne korsar. Vil De gi mig folk, oyertar jeg kommandoen og paatar
mig denne sag. Jeg sætter kun én betingelse, og det er, at jeg blir
ubetinget herre over alle mine bevægelser, og at admiralitetet intet har
at sige over mig."
Præsidenten svømmede over af taknemmelighed. Sex og tredive
x) Croffut: The Vanderbilts. London.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
