Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Olaf Skavlan: Latinen og græskens stilling i skolen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
377
og -udenfor videnskaberne, disse blir efterhaanden almenbedens
eie, trænger dybere og dybere ned. Sent omsider er der saaledes
brudt frem overraskende veie til fremtiden gjennem
opdragelsen af de unge, gjennem skolerne.
Den gamle latinskole, som bavde sin oprindelse i
kloster-skolerne, og som gik fra middelalderen glat ind i humanismen,
har gjennem aarhundreder, ja, lige til de sidste tider, baaret
sterke merker af denne sin oprindelse. Den forkyndte sig
overlydt som den høieste kundskabs udbreder; den havde ingen
konkurrenter, den var lærd og latinsk, det vil sige: skolastik og
filologi i gammeldags stil var — ved siden af theologi — dens
første og dens sidste. Seigt og længe hang den ved sine
præro-gativer. Endelig ved slutningen af forrige og begyndelsen af
dette aarhundrede skabte den nye udvikling nogle spredte og
tarvelige begyndelser til et nyt skolevæsen: Realskolen,
borgerskolen, borgerdydsskolen, som den med et anstrøg af
tids-smagen kaldtes. Stor begeistring — men lange prøveaar, før den
vokste sig stor.
Og dog var denne tarvelige, foragtede stump realskole
begyndelsen til de kombinationer, som nu truer med at jage hele
det gamle latinskolevæsen paa dør. Sammen med de nye fag
kom de nye op dragels estheorier, de nye skolemethoder. Ja, paa
intet, intet punkt er kanske forandringen fra gammelt til nyt
synligere, end hvor der tales om den moderne pædagogik. Her
er ikke stedet at gaa ind paa denne sag nøiere. Men paa dette
felt. foregaar der nu om dagene en omvæltning, saa
overvældende stor og i virkeligheden saa hurtig naaet, at man forbauses.
For at nævne bare et enkelt eksempel: fra det standpunkt, blot
for et par aarhundreder siden, at børn, 3 og 4 aar gamle,
begyndte at lære at læse, begyndte at stave, ikke i sit eget
mo-dersmaal, men i et fuldstændig uforstaaeligt sprog, paa latin,
under de mest dræbende eksercitier — og til dette: gjennem
vore nyeste lydmethoder, næsten som leg, gjennem barnlige
fortællinger, som straks forstaaes, at naa maalet, saa der gaar som
et smil henover skolebænkene, naar gutterne øieblikkelig nyder
frugterne af sin møie. Hvilken modsætning! Og saa dernæst et
andet sidestykke: De gamle latinskolers, trivialskolers
hovedmiddel det var tvang, prygl, prygl og atter prygl. Penalismens
følgesvende ferle, tamp i alle dens uhyggeligste former! Der er
rækker af forfattere, med de berømteste navne, fra det
syttende, attende, ja, nittende aarhundrede, som blir ganske varme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>