Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Olaf Skavlan: Latinen og græskens stilling i skolen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
376
sit samfund. Hele den nyere kunsttheori vrimler derfor ogsaa
af smagsopfatninger og spørgsmaal, som intet tilsvarende har i
den klassiske tid. Ligesaa lidt som noget menneske nu indbilder
sig, at ban staar paa høiden af sin tids kundskab i filosofi,
mathematik, fysik, astronomi o. s. v., naar han har læst klassikerne,
ligesaalidt kan man — skjønt der bruges udtryk, som om det
gik an — finde ækvivalent for den moderne litteraturs mønstere
ved at lægge frem de gamle klassiske hovedverker for
skoleungdommen. Dernæst skal der modenhed til for at vurdere saa
fremmede forhold. Yi har. ikke engang længere hine tiders
digtarter — endsige den fulde opfatning af deres skjønheder. Oden?
Eklogen? Hyrderomanen? Hyrdedigtningen? Ja, selv eposet? som
engang stod som det ypperste! Eller tragedien ? Yi spør nu: disse
oldtids-skuespillets helte, er de i virkeligheden guder, skygger eller
mennesker? Kan halvvoksne gutter med nogen rimelighed nyde
dette? Det er udtryk for helt andre religiøse og sociale
opfatninger. Nei, vi er langt, langt borte fra den tidsaand, som
skabte disse digtninger, og at blæse den ind i skolegutter, er
ikke let. Selv læst i oversættelser, trænger de en hel masse af
forklaringer; det, at de fremstiller sig med hele originalsprogets
besværligheder til medgift, skal ikke forbedre sagen. Men
vanskeligheden er ikke bare sproglig. Der skulde en hel revolution i
folks indre til, for at bringe den moderne tid blot saa pas langt
tilbage som til renaissancens opfatning af alt dette.
Formerne er forandrede med forholdene. Disse døde sprogs og
samfunds tider, som lever og aander bage 11 for middelalderen,
ba-genfor kristendommen, er ikke for ingenting aartusinder borte
fra vort samfundsliv. Man bruger endnu i filologisk lovprisning
af hine litterære storheder visse overdrevent svævende udtryk;
men der sker stiltiende afslag under de gamle stikord; der menes
i virkeligheden ikke længer det samme som før.
Thi det, som har skiftet mest, er endda ikke de ydre
former, hvori vor tid litterært tænker og skaber sine
kunstverker; nei, fremfor alt er selve det stof, hvoraf vi nu øser nyt,
aandeligt indhold, en moderne tids verk. De to, tre sidste
aarhundreder har jo, igjennem historien og særlig i
naturvidenskaberne, ophobet hele masser af ny kundskab, nyt tankestof, som
stadig forynger vort syn paa samfundet. Der er de store
opdagelser, som er gjorte; der er omændrede verdenstheorier; og de
nye systemer har ubevidst og lidt efter lidt forandret aanderne
og vilkaarene. Alle disse omvæltninger afsætter nye resultater i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
