Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Olaf Skavlan: Latinen og græskens stilling i skolen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
379
sine store fortrin fremfor det gamle, særlig som begyndelsesfag.
Derfor holder hine fag ogsaa paa at seire i denne konkurrance.
Endnu er der meget i selve de saakaldte „lærde" skolers
anordning, som minder om de gamle dages methoder; og særlig bærer
den klassiske sprogundervisning endda merkbare spor fra
pedanttiden.
Ingen nægter den klassiske filologis store betydning, og den
har delvis interessantere opgaver nu end tidligere. Grækernes og
romernes samfundsbygning, litteratur og skjønhedsliv er jo
historisk uden sidestykke. Den sammenlignende oldtidsforskning
gir clisse kulturer sin enestaaende plads. De er et første rangs
led i den store kjede, som forbinder gammelt og nyt. Og paa
første haand at granske alt dette, under studium af selve
aktstykkerne og sprogene, at gaa mer end et par tusinde aar tilbage
i tiden og derfra at begynde undersøgelserne med haab om stadig
at gjøre opdagelser og føre sammenstillingerne videre — det er
en baade interessant og stor opgave! — for videnskabsmænd —
men mon ogsaa i samme grad for skolegutter?
Kulturforhold for 2000 aar siden! Og ved kildestudier! ... I
grundsprogene! Af skolegutter! — Er ikke dette saa overvældende
sammensatte opgaver, at det ikke er meget rimeligt, at de blir
videre frugtbare for gutter i tolv- fjortenaarsalder? Den
kombination af sproglig, litterær og historisk undervisning, som her
skal gaa for sig, gjennem stadige kampe med et ukjendt
tunge-maal, med et slags skin af kildeundersøgelser i grundsprog —
løber det i virkeligheden ud i noget andet end én eneste ting:
slette gutteoversættelser og hakket analyse, skyggeomrids af noget
meget fjernt og lidet tiltalende — plageri med sproget, de døde,
grammatiske former? Var det ikke naturligere for begyndere,
der skulde faa de første indtryk fra hine oldtidsfolk, at gaa til
kompendieundervisning i kulturhistorie, i litteratur, i mythologi,
i statslære o. s. v. ? Hvorfor forsøge at presse saft af selve
originalskrifterne ved saa og saa mange timer i græsk og latin
om ugen? Videnskaben har jo for længst opløst alt dette, der
ligesom af sig selv og givendes skulde følge med hin
sproglæsning, i særskilte fagstudier. Hvorfor ikke da gaa denne naturlige
vei? Aanden i den græske og romerske tid naaes ikke paa
anden maade, end ved simpelt og ligefrem at øse af, hvad
videnskaben har indsamlet og allerede lagt tilrette. Skolen faar ad
samme veie gaa til grækere og romere, som den gaar til jødernes,
ægypternes, orientalernes, germanernes aandsliv. Kildeskrifter er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
