Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Olaf Skavlan: Latinen og græskens stilling i skolen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
380
videnskabsmændenes studium. Grammatiktimer i døde sprog liar
skolen simpelt hen ikke tid til; det faar være den klassiske
filologis sag. Skolebørn behøver vel ikke at læse grækere og
romere i originalsproget mere, end det har vist sig, de behøver at
faa indholdet af det gamle testamente paa hebraisk eller det nye
paa græsk? Der er ikke mere hekseri i den klassiske lærdom,
der skulde gjøre disse originalsprog til nødvendigheder i skolen,
end der findes forøvrigt i sprogkundskab, hvor der er tale om
tilegnelse af fjerne tiders aandsliv. „Humanistiken maa," som
Schweigaard sagde i 1836, „sættes paa sin rette plads og blive,
hvad den efter sin natur er, bearbeidelsen af et af
specialhisto-riens vigtigste fragmenter" — og intet mere. Det er ikke mere
naturligt i 1890 end i 1836 „at gjøre et kapitel af en undergaaet
kulturs historie", som den samme forfatter siger, „til grundlag
for den opdragelse, der skulde være den høieste, og den dannelse,
der skulde være den almindeligste". De faar beskedent indordne
sig paa sin plads som nødvendigt, men underordnet led i den
almindelige høiere skoleundervisning. Hvad man vil have mere,
faar henvises til universitetet! Det blir da et fagstudium, som
al anden specialvidenskab.
Latin og græsk som skolefag, det er sprogundervisning
i latin og græsk. Intet andet. Og, spørgsmaalet blir da: gjør
de i denne egenskab saa stor nytte, at de fortjener en plads og
et timetal, fremfor alle andre skolefag? De har sin formelt
udviklende evne — som andre sprog. Spørgsmaalet er alene: har de
ikke allerede fra første færd af seirende konkurrenter i de
moderne sprog? Er det nyttigere, mere uddannende i skolen at
læse forlængst uddøde sprog end nyere og samtidens — sprog,
som er nationalt nærmere og fører til vort aarhundredes
aands-arbeide?
Det var for en del aar siden hos os en gjængs filologisk
paastand, at latin og græsk skulde have en særskilt udviklende
kraft fremfor alle andre sprog, levende og døde. Men ligesaa
lidt som nogen i tretiaarene troede, at man „ved at
gjemiem-stave et dunkelt brudstykke af klassikerne ved hjælp af en
mængde apparater" (Schweigaard), kunde faa virkelig aanden i
et værk:1) ligesaa fidt — eller endda mindre — kan man i vor
„Det psykedræbende, som unægtelig ligger i den blotte
fragmentariske og smaalige analyse;" som en af de gamle klassikeres aller varmeste
tilbedere, F. M. Bugge, med en indrømmelse kalder det (1852).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
