Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Olaf Skavlan: Latinen og græskens stilling i skolen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
381
tid indbilde sig, at græsk og latin, fordi de er fra oldtiden og
er vanskeligere at tilegne sig end andre, moderne sprog, derfor
skulde give skolegutterne en høiere, kosteligere lærdom. Man
har, hver gang det gjennem tiderne var forslag om at indskrænke
de klassiske studier — og de er oftere bleven indskrænkede hos
os — skreget op, som om al kundskab og dannelse var i fare.
Man kan svare nu som i 1800, i 1830, i 1850, 60 o. s. v.: „Det
er dog intet andet end illusion, at Vorherre skulde have skabt
et enkelt sprog og opbevaret dets levninger for at tjene til vern
mod jernalderens indtrængen, efterat paradiset var tabt. Mod
denne esoteriske og kanoniske hellighed ved de klassiske
antikviteter maa der paa den sunde forstands vegne protesteres."
Det er fremdeles Schweigaard, den store konservatismens leder
her i landet, som siger dette, i en strid med sin tids
gammel-filologer, med rektorerne Vibe, Bugge m. fl. — en strid, som, i
parenthes sagt, har været staaende hos os lige fra aarhundredets
første tider af og indtil disse dage, og hvori især de tre navne
tidligere gjorde sig gjældende: Treschow, Riddervold,
Schweigaard.1)
Nu er „den næsten guddommelige hyldest, der nogle aar
tilbage i tiden var en troesartikel", mere og mere svundet væk.
Mange nederlag har de klassiske studiers forkjæmpere lidt;
ophævelsen af latinsk stil (i 1857) var et hovedslag; senere kom
indførelse af realartium. Men endda hører man, som
hovedargument for de klassiske sprogs overvægt i latinskolen, at de
ialle-falcl har en formelt udviklende evne, som ingen andre.
Renais-sancetiden vilde være bleven ligefrem forarget over en saa knap
ros. Dengang var disse kundskaber indbegreb af ganske andre
almene fuldkommenheder. Men tiderne har gjort sin virkning.
Man indskrænker sig nu til at fæste sig ved „den logiske
opøvelse", „den formelle kritiske sans", „den stilevne" og
„form-dannelse", som følger med den latinske grammatik og klassiske
sprogøvelse.
Ingen logisk eller formel udvikling, heder det, kan være
bedre og værdifuldere end den, man faar gjennem de sproglige
eksercitier i klassikerne paa de lærde skoler. Men hertil maa
svares: gjælder spørgsmaalet alene om logik, om hvilken
skoleundervisning mest udvikler de logisk-fomielle evner, da har
naturvidenskaberne absolut forrangen. Her konkurrerer latin
J) I den sidste menneskealder fremfor alle overlærer K. Knutsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
