Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Olaf Skavlan: Latinen og græskens stilling i skolen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
385
grundlaget for dannelse; gjøre for alle klasser af samfundet,
saa køit op i skolen som muligt, fagkredsen fælles; udsætte
med valget af særfag og lette overgangen fra en gren af skolen
til en anden. Til almenskolen (og om man vil fællesskolen) som
enhed vil da kunne knyttes fagskoler, med nye (theoretiske eller
praktiske) emner; og forøvrigt valgfrihed paa samme maade —
eller mere — end hidtil.
Men paa moderne grund, paa nutidens natur- og a
ands-videnskab, maa den ahnindelige, høiere som lavere, skolebygges.
Græsk vil sandsynligvis inden kort tid faa samme skjæbne som
hebraisk for et par menneskealdere siden: fra at være et
hovedfag i den lærde skole blir den helt sløifet og henvist til
universitetet. Vil man gaa forsigtig tilverks — og det bør jo altid ske
i skolespørgsmaal — vil formodentlig latin endnu bli staaende
en stund, indskrænket til skolernes høieste klasser. Den vil
beholde sin stilling der som indledning til senere fagstudier — noget,
man saaledes endnu en tid vil lade foregaa i skolerne. Dette blir
altsaa latin, læst som bifag — for andre hovedøiemeds
skyld. Men konsekvensen af de reformer, som hidtil er sket,
er unegtelig, at skolen ogsaa lader dette døde sprog gaa den
samme vei som græsk — og som hebraisk — og som arabisk,
syrisk, kaldæisk o. s. v. allerede i pedanttiden. Centrum for
skoleundervisningen faar blive modersmaalet; dernæst samtidens
kul-tursprog; historie og naturkuiidskab7~lfe-to sidste mere end nu;
og saaledes ogsaa paa sin plads, som led i den hele kjæde, saa
meget af arkæologisk og litterær kundskab om de gamle tider,
om græske og romerske kultursamfund, som den historiske
timeplan kan afse. Man faar erindre: der dukker stadig nye krav
op, som skolen ikke i længden kan stænges for. De vil alle ha sin
plads. Enkelte har ventet længe nok. Vi faar praktisk,
nationalt og historisk, gaa ud fra vort eget og ende med vort eget.
Skolen kan ikke strække sig længer, end den har tid til, og de
n8erm^i£_jopgayei^_^aa være almenskolens første. „At leve i
tiden og ikke kjende tiden, det er det samme som ikke at
være til."
Olaf Skavlan.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
