- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Første aargang. 1890 /
386

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arne Garborg: Friedrich Nietzsche af Ola Hansson

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

386

Friedrich Nietzsche af Ola Hansson.1)

Inden menneskehedens elitekorps, der dannes af de banebrydende
aander, kulturheroerne, gives der to hovedgrupper og to grundtyper.

Paa den ene side de, hvis gjerning er at give en allerede
forhaandenværende strømning raskere fart, at lade en tidskarakter
fremtræde i skarpere relief; de, der afslutter og fuldender det ideal, som
den nærmest forangaaende generation stræbte henimod; de, der ganske
vist gaar foran toget, men som dog gaar i den samme retning, i
hvilken masserne gaar.

Paa den anden side de, som svømmer mod strømmen; som gjør
front mod den blindt og i vante spor fremstormende menneskehed for
at vække den af dens hypnotiske søvngjængeri; — omskaberne af
grundværdierne, kulturens nybyggere, de aandelige opdagelsesrejsende,
der viser udviklingens nye veie og giver menneskeslegten nye suggestioner.

De første danner slutningsled af en kjede, der strækker sig
tilbage i forgangne tider og nu er helt udrullet; de sidste danner det
tilsyneladende lille nøste, der nu skal til at afvikle sig, som skal vise
den søgende menneskehed veien i de kommende tiders labyrinther.

De første, de store fuldkommere, anførerne, kan i dag have en
tung nok lod, men er sikre paa, at en tro tilhængerskare, der har
fulgt deres spor og i kort tid er vokset fra en minoritet til en
majoritet, vil kanonisere dem i morgen. De andre, opdagerne, profeterne,
regner med større tidsrum. De ligner fyrtaarne, der kaster deres skin
udover verdenshavet til den fjerneste horizont, og deres seer-ord
henklinger i førstningen svarløst i det mennesketomme øde som store
havfugles vingeslag over endeløse vandflader. De første er store, maalte
med dagens alen, de sidste kaster sine skygger henover aartusinder.
De førstes virksomhed er paa det store udviklingshav som en liden
bøl^e; de sidste er som stormcentrerne, hvorfra de store bølger udgaa.

’) Friedrich Nietzsche — navnet nævnes oftere og oftere. Enhver, der
gjør krav paa literær dannelse, søger at anbringe det i sin konversation.
Det kan da være paa tide, at vi søger at klargjøre os de tanker, navnet
repræsenterer. Den bedste fremstilling af Nietzsche som tænker og skaber,
jeg har stødt paa, er af den svenske digter og kritiker Ola Hansson (et i
„Unsere Zeit" offentliggjort essay); af dette essay meddeler jeg her med
forf.’s tilladelse det hovedsagelige.

Arne G- arb org.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:33:09 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1890/0394.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free