Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arne Garborg: Friedrich Nietzsche af Ola Hansson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
394
mod livet, mod legemet, mod jorden, en vilje mod skjønhed og lykke,
en vilje til intet; men en vilje var det dog.
Netop i vore dage har slavemoralen vendt sit ideal ud, og dens
indvolde ligger blotte for alles øine. Den nutidige slegt lider under
alle følger og farer af denne moral. Vi stirrer den mennesketype, den
gjennem aarhundreder har opammet, i ansigtet og gribes af gru —:
det er haderens aasyn paa slavens legeme. Europas udskud tilsmudser
med sin befingren gudsbilledet i menneskehedens allerhelligste. Ulyst,
ekelhed ved livet, træthed og modbydelighed overfor menneskene —
æder som en snigende svamp marven ud af slegtens rygrad og borer
sig ind i de ædleste dele af organismen. Man forstaar alt og elsker
intet, skatter intet, begeistres for intet; man har mistet smagen og
kalder det objektivitet, man har tabt sjælens lugtesans og kalder det
„dilettantismus"; man er impotent som en olding og skjuler
elendigheden med sminke og brogede lapper af ord. Lighedsprincip et,
prædiket af skrighalse paa torvene og sat i system af filosoferne, svinger
over den samlede menneskeheds hoveder sin uhyre sigd, vidt
omfattende som en regnbue, paa det at ét hoved aldrig skal kunne hæve
sig op over et andet. Sygen angriber selve videnskaben, løber
gjennem dens aarer som en snigende bedøvelse; engelsk spidsborgervisdom
og fransk feminisme parrer sig og frembringer „de moderne ideers"
krøblingeslegt; forskeren blir en kortsynet specialist, der omsætter sin
egen vanmagt i foragt for alle synthetiske opgaver, og filosofien selv
nøier sig med at presse essensen ud af nutidens sammenhobede viden
eller med at destillere de uegennyttige instinkter saa længe, til de blir
de eneste værdier, paa grundlag af hvilke man trøstig kan sige nei til
livet og til sig selv.
Derfor, siger Nietzsche, trænger alt netop nu til en radikal
omvurdering af alle værdier — Umwerthung aller Werthe. Det gjælder
om at bringe herremoralen i høisædet igjen. Ud af verden med den
onde samvittighed, de asketiske idealer. Og maa I have et tegn, saa
ophænger paa himmelen et flammende spørgsmaalstegn, — det store
spørgsmaalstegn, der staar bag det ord: hvad betyder viljen til sandhed?
— for at menneskene i dets lys kan finde veien til hinsides godt og
ondt. Lad den store fare komme, som tvinger slegten — der har sat
sit høieste maal i at søge alle kilder til frygt udtørrede — til at drage
kniven af sliren.
Alle stænder blander sig i vor tid, og alle nationaliteters
eiendommeligheder løber sammen i et totalbillede; allerede antyder en fin,
tydelig linje fremtidens store spaltning i en herrekaste og en slavekaste.
Naar vil han komme, den nye tids førstefødte, den cæsariske kultur-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
