Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru L. Marholm: Om kvindesagen - IV. Begge sider af medaljen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
396
Om kvindesagen.1)
IV. Begge sider af medaljen.
Man skulde ikke polemisere nu, da roserne dufter og solen gløder,
især ikke om kvinderne. Man kunde gjøre noget langt bedre; man
kunde ligge i græsset og lade tankerne krible over sig som
sommerinsekter. Kanske hændte det da, at en eller anden doktor og bærer
af „objektive anskuelser" steg ned fra sin høie hest og kastede et blik
under systemerne og under de objektive anskuelser og da var saa
heldig at se, at det var noget som drev sit væsen der, som hverken
findes i de „nødvendige litterære abstraktioner" eller i sociologiens
liaand-bøger eller „ifølge kjønsdriftens tvang" — nemlig kvinden.
Da nu jeg er den, som er begyndt at gaa i kaalen, saa vil jeg
blive siddende i den, til den er nogenlunde afgnavet. Og jeg kan til
og med lægge mig paa den gode samvittigheds hovedpude, for hvad
jeg kom med i mine skisser: Kvinderne i den skandinaviske
digtning, det var slet ikke almindeligheder om samfundet og slet
ingen bedømmelser af de „sociale foreteelser", hvad Josefa Krzyzanowska
dutter paa mig, men bare en skildring af, hvorledes en litteratur suger
næring af et bestemt nationalt givet milieu, hjælper det til vekst og.
overdrivelse, reagerer imod det, fordybes gjennem det og saa vokser
over det og forlader det.
Sligt er ingen sammenroding af sociologi og psychologi (som
forresten slet ikke er absolute modpoler) og heller ingen feilagtig
opfattelse af kvindeemancipationen, men bare en redegjørelse for en
livsproces, og livet holder nu engang ikke tingene saa renligt ud
fra hverandre, som systemernes skuffer gjør det. I en litteratur med
livskraft blander alt sligt sig ogsaa, alt er materiale for den, især
alt det, som er i tilblivelse, med sine endnu ubestemte konturers
hemmelighed, med vekstens duft over sig. Hvad der er bleven fast, kan
den ikke bruge. Livsforeteelserne, som omgiver en slig litteratur,
giver den form, og den former livsforeteelserne, alt synes at slynge sig
sammen og nøste sig ihop til et kaos; naturgrunden blir rodet op og
ligger ovenpaa, og i dette kionesvangre vand staar alle systemer ikke
alene paa hodet, men de synes endog at være løierlige narrestreger.
Midt i en slig litteraturperiode staar nu Norden. Og som jeg sidder
L) Af fru L. Marholm i Freie Bühne (slutning fra forr. nr.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
