Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru L. Marholm: Om kvindesagen - IV. Begge sider af medaljen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
400
det paatrykker kvinden, hvilke forvandlinger det fremkalder i hendes
individualitet, — ja, det er en opgave for den divinatoriske begavelse,
som skaber digteren, den store digter. I Skandinavien har der været
et par slige digtere — og kvinden har der med forbausende hurtighed
gjennemløbet alle de udviklingstrin, som hun i Tyskland bare har naad
det første af ifølge hr. Ernsts definition. Men giv Tyskland en stor
litteratur, som uden sky griber ind i dybden af den menneskelige
natur, giv det et par aander, som er mættede med den moderne
videnskabelige erkj endelses hele indhold og tillige eier den fødte psychologs
intuition og den sjælens finhed og følsomhed, der er som et uopfundet
instruments elasticitet, som formaar at smyge ind i de skjulteste
krog-ninger — — ja, da skal vi tales ved om nogle aar.
Da vil kvindespørgsmaalet have viklet sig ud af sin mest
elementære og plumpe form, ud af næringsbehovets, og være kommen til det
punkt af radikal nydannelse, som begynder med kjønsspørgsmaalet.
Jeg vilde gjerne tilføie, at der findes en, men, saavidt jeg ved,
bare en forfatter, i hvis tænkning og produktion spørgsmaalet
gjennemløber alle tre faser.
Og det er Strindberg.
Strindbergs digtning eier netop den eiendommelighed hos den
geniale mand, at næsten hvert nyt arbeide betegner en station paa den
intuitive erkj endelses vei. Selv udgaat fra det svenske smaaborgerskab
har han gjennem et helt aarti gjort de sociale og økonomiske
misforhold, vor tids reformforsøg og reformmulighed til aksen i sin
digtning. I afhandlinger, bladartikler, fortaler, noveller, i en næsten
umaa-lelig produktion har han sammenlignet med hinanden forholdet mellem
over og underklasse, kvindearbeidet hos den økonomisk daarligt
stillede med kvindeemancipationen hos de velstillede og overklasserne i
samfundet; han har først foragtelig afvist kjønsspørgsmaalet, eftersom
det ikke existerer hos den haardt arbeidende, naturlige levende
arbeider-og bondestand med sin af forholdene givne arbeidsdeling; han har
fundet det sunde grundlag for begge kjøns ligestilling hos disse klasser,
og han har tugtet alt andet som kulturmis dann else og udartning hos
overklassen. Han var dengang af alle aandens og pennens mænd i det
af socialistskræk opfyldte Sverige den eneste overbeviste og urædde
talsmand for socialistiske tanker. Senere uddybedes hans blik. Han
opdagede de socialistiske idealers plathed, opdagede den umilitære maade
at uniformere aanderne paa, og han gik over fra masseproblemet til
individproblemet. I Utopier i virkeligheden stod han paa
grænseskillet, ligesaa i Giftas. Han behandlede kvindeemancipation,
kvindestudium, kvinderettigheden, kvindeerhverv under kvindenaturens syns-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
