Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arne Garborg: Efterordet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
406
under! Det blir ikke vor sag. Vi liar at sørge for vor moralske
fuldkommenhed; alt andet faar komme som det kan.
Der er stil i dette, storhed, energi; jeg synes om det. Vore
norske moralister blir i forhold hertil saa tarveligt smaa, saa
borgerligt tamme. Renhed! javist; til man er 25 aar; kyskhed!
— ja, til man paa filistermanér liar faaet sig en egtemage . . .
Det er stilløsheden, som hersker lier. Maa jeg da heller be om
den russiske aristokrat, der vil tilgavns, hvad han vil: kyskhed
over alt, kyskhed til døden; fiat moralitas pereat munclus!
Hvorfor skulde vi lade os afskrække ved tanken om slegtens
undergang? „Menneskeslegtens tilintetgjørelse er ingen ny tanke,"
siger Tolstoy. Tvertimod. „Den er for de troende en troessætning
og for de videnskabeligt tænkende det logiske resultat af
iagttagelserne over solens afkjøling." Altsaa: Menneskeheden skal
gaa tilgrunde i ethvert fald. Hvorfor kan den da ikke ligesaa
godt gaa til grunde ved kysklied?
Det er at ræsonnere som en helt.
— Men allerede her begynder indvendingerne at vaagne.
Vi skal altsaa gaa til grande i ethvert fald. Ved kyskhed
eller ved is. Hvorfor da ikke ligesaa godt vente paa isen? —
Kyskhed er i ethvert fald en vanskelig sag. Vi ved ikke
engang, om den er mulig. Hvis det forholdt sig saa, at den
kunde frelse slegten fra undergang, ligesom Noali i syndflodens
dage blev frelst ved sin retfærdighed, saa vilde sagen stille sig
anderledes; da burde grev Tolstoys forslag overveies; men siden
vi skal gaa til grunde alligevel, er det da ikke rimeligere, at vi
tar os livet gemytligt, mens vi har det? æder, drikker, giver
til-egte og tager tilegte, indtil isen kommer og tager os alle bort.....
Disse letsindige betragtninger afbrydes af Tolstoy med den
erklæring, at kjønslig omgang er synd. At avle børn, i eller
udenfor egteskab, er synd! Sanselig kjærlighed er mennesket
uværdig. Men al kjærlighed mellem mand og kvinde er
sanselig; altsaa er kjærligheden overhoved mennesket uværdig. Her
nytter det ikke at komme med hensigtsmæssighedsbetragtniiiger.
Det er en profet, som taler, og hans ord er alvorsord.
I vor forbausede hjerne vaagner nye indvendinger.
* *
Synd?
Mod hvem? Mod Gud? — Tror grev Tolstoy paa Gud?
Isaafald: skulde det ikke være en smule uærbødigt overfor
Gud at tale om synd i denne sammenhæng?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
