Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - George Higinbotham: Videnskab og religion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
433
til at forklare andre arter af bevægelse, ikke at tale om fænomener paa
livets eller sjælens omraade, fuldt ud indrømmes.
En stor og meget heldig forandring er imidlertid begyndt og har
gjort hurtig fremskridt i vor tid. Klerikalismen er blit langt mindre
angribende og voldsom, end den var endog for et kvart aarhundrede siden,
medens videnskaben paa den anden side i tilsvarende grad har faat
selvtillid og mod. Hvor stor denne forandring er, sees best ved at sammenstille
to begivenheder, som begge ligger indenfor fleres erindring af dem, jeg
iaften taler til. I aaret 1859 udkom hr. Darwins bog „Om arternes
oprindelse gjennem naturligt udvalg", og straks steg der fra snese af
engelske prækestole og gjennem hundrede kanaler i den engelske presse
skrig af vrede og harme, ja, det maa desværre sies, af heftig personlig
daddel mod denne bogs uskyldige forfatter. Ifjor vaar (1882), da hr.
Darwin døde, var den engelske presse enig i lovtaler over hans liv og
hans arbeide, og der blev virkelig holdt prækener i Westminster Abbey
og i St. Paul’s Cathedral af to meget udmerkede geistlige, som ikke
blot gav den berømte lærdes rene karakter fortjent ros, men endog
omtalte hans storartede spekulationer og deres indflydelse paa tidsalderens
tankeliv i respektfulde udtryk.
Saasnart videnskaben befries for sin nølende frygtagtighed, maa
den, kan vi vente, i sin egenskab af forsker og undersøger vende
tilbage til den deduktive spekulations og hypoteses felt. Selv nu
begynder de gamle og uundgaalige spørsmaal „hvorfra" og „hvorfor"
atter at høres, disse spørsmaal, som enhver menskelig intelligens, der
virkelig lever, sent eller tidlig opkaster for sig selv og enten maa finde
et svar paa eller gaa tilgrunde under forsøget. Hvorfra kommer
materien? Og hvorfra kommer bevægelse, eller rettere den kraft eller de
kræfter, som først foraarsaget eller stedse foraarsager bevægelse? Og
naar, som Sir John Herschel har bemerket, blot og bar kraft vel kan
frembringe et kaos, men aldrig en kosmos, hvorfra kommer da den
ordnede, regulerede og dirigerede kraft, som aldrig skiftende og aldrig
svigtende har frembragt og fremdeles opretholder planeternes bevægelser
og alle livets komplicerede fænomener paa denne planet?
I denne fonn fremsættes nu denne sfinksens gamle gaade, og
videnskaben kan fornuftigvis ikke vægre sig for enten at anta den eneste
hypotese, der nogensinde er blit opstillet med fordring paa at forklare
alle fænomener, eller at komme med en anden ligesaa begribelig og
•ligesaa overensstemmende med sikre fakta. Jeg mener den hypotese,
som antar, at materien oprindelig blev skabt, og at enhver bevægelse
af enhver partikkel af materien til alle tider er blit og fremdeles blir
frembragt og ledet af en høieste aand eller vilje, som altid og i alle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
