Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - George Higinbotham: Videnskab og religion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
484
enkeltheder af ethvert naturligt fænomen udøver en kraftvirkning
tilsvarende til den, hvorved den afledede aand i dyret og mensket
frembringer og leder bevægelse i materien.
Efter denne gamle hypotese anvendt paa den moderne videnskabs
resultater er verden kun „aabenbaret guddom", eller som Agassiz har
udtrykt det, „den hele skabning er udtryk for en tanke og ikke et
produkt af fysiske kræfter". Enhver saakaldt „naturlov" er kun den
uforanderlige virken af den høieste aand. Enhver bevægelse i materien
er en gjerning enten af guddommen eller af en af det ubegrænsede
antal af afledede aander, som er blit forlenede med en kraft af lignende
art. Og udviklingen, hvis uforanderlige kjendemerke er den
fremadskridende forbedring, og hvis siste maal er ideal fuldkommenhed, er
den synlige virksomhed af den høieste usynlige aand. „Alt er dele af
et forbausende helt, hvis legeme er naturen, og hvis sjæl er Gud."
Denne hypotese er af en skarp tænker i nutiden blit erklært for
„utænkelig", og den kan naturligvis ikke opretholdes af den, der anser
den for det. Eor min opfatning synes den at være ligesaa tænkelig —
ikke mere og ikke mindre — som det faktum, som jeg er mig bevidst,
at min aand besidder kraft til at bevæge et lem. Enhver af os er sig
denne kraft bevidst, og han kan fornuftigvis ikke vægre sig for at tro
paa det faktum, at den eksisterer, blot fordi han ikke ved noget hverken
om den aands væsen og natur, hvor kraften er beroende, eller om
forholdet mellem aanden og det legeme, hvorpaa kraften virker.
For dem, der kan tilegne sig denne hypotese, gir den den eneste
tilfredsstillende forklaring af de utallige komplicerede fakta, som
tilsammen udgjør denne ellers „ubegribelige verden". Der er heller ingen
anden hypotese, som gjør fordring paa at forklare alle saavel sjælelige
som fysiske fænomener. Hvis den nogensinde skulde bli en teori eller
endog blot en „virksom hypotese" i videnskaben paa samme maade
som den rent hypotetiske tilstedeværelse af æther nu nødvendigvis
antages for at forklare tyngde og lys, og videnskabens nomenklatur blev
forandret og tilpasset efter denne teori, kan der neppe være tvil om,
at den adskillelse, som nu finder sted mellem religion og videnskab,
vil ophøre, og at videnskab og religion vil udøve en mægtig og varig
og paa samme tid velsignelsesrig indflydelse paa alle dannede aander
og gjennem dem omskabe verden.
Af de betragtninger, jeg i det forangaaende har fremsat, drar jeg
en videre slutning. Jeg tror, at ikke blot er der ikke nogen modsigelse
mellem moderne videnskab og religion eller naturlig religion, som det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
