Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - George Higinbotham: Videnskab og religion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
438
legenhed og pine, at jeg skulde ønske, jeg kunde forbigaa den i
taushed. Men det kan jeg ikke; ti netop den gir svaret paa det spørsmaal,
som jeg har forsøgt at besvare.
Jeg antar, at kristendommens stifter tilsigtet at oprette en kirke,
en organisation, der skulde udbrede og opretholde hans lære for alie
tider over den hele verden. Der foreligger vistnok kun lidet af positivt
bevis for, at dette var hans hensigt. Men sandsynligheden for, at saa
har været tilfældet, blir meget stor? naar man betragter hans læres
natur og menskeslægtens almindelige vilkaar. De beste og frugtbareste
tanker er sedvanligvis mest udsatte for at bli ubemerkede, og naar de
er tabt, er det ikke nogen let sag at vinde dem tilbage. „De høider,"
sier Wordsworth, „som menskeaanden er istand til at naa, er det ofte
vanskeligt at holde." Og de religiøse systemers historie har bevist, at
dette ord gjælder ligesaa meget hele samfund. som enkelte individer.
Og jo høiere ideal, desto større arbeide fordres der for at gjøre det
almindeligt; jo større og mere omfattende princip, desto vanskeligere
er det at anvende det paa det praktiske livs smaa og skiftende forhold.
Det er en ubestridelig sandhed, at den religion, som kristendommens
stifter lærte, udtrykkelig fordrer ret til absolut og udelukkende at
beherske alle den menskelige sjæls evner og at anvende dem i deres
fuldeste energi. At meddele en religion af saa ophøiet og streng
karakter til nationer, der slet ikke kjendte den, og siden stadig
fremholde dens bud for de sjæle, som antog den, og paa samme tid at
tilveiebringe midler til at gjøre dens principer anvendelige paa den
fremadskridende civilisations nye erhvervelser og mere udviklede forhold,
dertil maa man vel anta., at en stadig undervisnings-organisation af en
eller anden slags var nødvendig.
Om denne tilsigtede kirke skulde være et særskilt og uafhængigt
samfund, eller om den skulde være identisk med staten, idet det
borgerlige samfunds hoved forudsattes at være under en fælles tros forpligtelse,
derom har vi ingen kundskab. Under enhver omstændighed blev intet
styrelse-system fastslaat af kirkens grundlægger, intet ritual foreskrevet,
ingen form for fælles bøn paabudt, kun en bøn i løndom, der, efter
hvad Wetstein oplyser, næsten ordret er tat ud af Talmud. Med
undtagelse af det centrale dogme og de livsregler, der grundedes
derpaa, var alt frit og kunde afpasses efter enhver nations og tidsalders
karakter og forhold. Hvor belærende er ikke denne majestætiske
taushed hos stifteren af en religion, der i saa vidt omfang skulde indvirke
paa menskeslægtens skjebne? I hvilken dyb taknemligheds gjæld
staar ikke alle, som anerkjender hans autoritet, for den frihed, hvorved
han vilde gjøre dem fri og bevare dem i frihed?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
