Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - George Higinbotham: Videnskab og religion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
439
Kristendommen er og har altid været repræsenteret i verden af de
kristne kirker. Disse er organisationer, indbyrdes adskilte ved
forskjellige styrelsesformer, ved forskjellige ritualer og regler for
gudstjenesten, men ogsaa og hovedsagelig ved forskjellige og mod hinanden
kjæmpende systemer, fremsatte i stridbare trosbekjendelser, artikler og
trosforskrifter. Dette siste faktum medfører efter min mening alle
kristne kirkers endelige fordømmelse, saaledes som de har været og
eiden dag idag. Alle andre forskjelligheder kan være nødvendige, eller
om ikke nødvendige saa praktisk tjenlige og derfor tilladte. Men enhed
i dyrkelsens gjenstand og i de fundamentale principer for tro og liv
maa være det væsentlige og karakteristiske merke for den ene kirke,
der blev grundet af ham, som gjenga og forkyndte den hele verden
den fordunklede tro paa en levende og sand Gud.
Jeg antar naturligvis, at ikke nogen enkelt af de kristne kirker
kan med noget held fremsætte saa meget som en skygge af fornuftig
fordring paa at betragte sig selv eller bli betragtet af andre som den
eneste Kristi kirke.
Som protestant og ligeoverfor medlemmer af en protestantisk kirke
antar jeg fremdeles, at intet menske og intet koncilium og ingen kirke
har hat nogen ret til at ændre eller gjøre tilføielser til den lære, som
blev forkjmdt af kristendommens stifter, hverken i stort eller i smaat,
hverken for at udvikle læren eller i anden hensigt, eller til at sætte
troen paa noget senere tilføiet dogme eller sakrament som en betingelse
for menskets aand og samvittighed for at kunne regnes som medlem af
Kristi kirke. Men den store masse af trossætninger endog i de tidligste
symboler og i alle de senere artikler, bekjendelser og trosforskrifter er
utvilsomt tilføielser til den oprindelige lære. Hvis vi undtar den første
artikel i den tidligste og minst teologiske trosbekjendelse, den
apostoliske, finder vi neppe noget i nogen af de mange trosbekjendelser og
trosforskrifter, hvis vilkaarlige dogmer stadig blir talrigere og utaaleligere,
der ikke er en uberettiget tilføielse til den oprindelige enkl® lære.
Og nogen af disse dogmer, som kirkerne har føiet til Kristi lære
uden hans bemyndigelse, og som de haardnakket stræver med at
paatvinge geistligheden og lægfolket, er dogmer, som jeg er bange for nogen
af dere ved af bitter personlig erfaring er oprørende og modbydelige
for menskets naturlige samvittighed og fornuft. Jeg ved vel, at jeg
her staar ved randen af tilværelsens og forsynets dybeste mysterier.
Naturen og den menskelige sjæls konstitution frembyr mange saadanne
mysterier, der forvirrer og piner os. Men troen hviler i forvisningen
•om, at de alle baade kan og engang vil forklares. „Vi tror, at det
ondes endelige maal paa en eller anden maade blir det gode."
28*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
