Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - George Higinbotham: Videnskab og religion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
441
skjønt de ikke altid selv ved det, paavirket af de store forestillinger
om naturen og Grud, som videnskaben umerkelig, men uimodstaalig
bibringer deres aand. Tænkende lægmænd kan ikke forene disse
forestillinger med trosbekjendelsernes lære; de har opgit endog at forsøge
derpaa. De gir vistnok trosbekj endelserne et ligegyldighedens bifald,
som de gjør ligeoverfor enhver del af det kirkesystem, som de ifølge
sin fødsel hører til, men faktisk og i sit liv tar de aldeles ikke noget
hensyn til dem.
Paa den anden side indtar geistligheden i alle kirker en meget
forskjellig stilling. Presten blir udvalgt for sit kald, medens han er
meget ung, og længe før han har hat tid eller har erhvervet sig
tilstrækkelig intellektuel udvikling til at kunne opfatte arten og
rækkevidden af den store sag, hvortil hans liv skal indvies. Hans aand blir
omhyggelig opdraget til at tro, forsvare og udelukkende lære en enkelt
kirkes læresætninger og at føre en uafladelig krig mod andre kirkers
modsatte læresætninger; og man søger at sikre sig udførelsen af disse
snevre pligter gjennem hele hans embedsliv ved straffebestemmelser,
der i tilfælde har sine betydningsfulde følger for hans person og hans
embeds- og sociale stilling. Hvorledes kan en aand, der er opdraget
saaledes og strengt bringes til at underkaste sig en saadan disciplin,
ha en virkelig lærers beherskende magt over nutidens dannede og
tænkende lægmands intelligens, der er af en forskjellig beskaffenhed, altid
anderledes beskjæftiget og stadig under paavirkning af ganske andre
indflydelser? De to mænds tanker kan ikke forliges; der er ingen
intellektuel sympati, ingen fælles intellektuel interesse mellem dem med
hensyn til et stort antal af de gjenstande og emner, som presten er
nødt til at vælge for sine prækener.
Jeg skal i al korthed nævne for dere, læge medlemmer af dette
samfund, de praktiske slutninger angaaende denne sag, hvortil jeg, en
lægmand født i en anden kirke, er kommet.
De følger ligefrem af den overbevisning, jeg har, at de kristne
kirkers trosbekj en deiser, paa samme tid som de har været det kraftigste
middel til kirkens magt, ogsaa har været Kristi religions farligste og
rænkefuldeste fiender, at forsaavidt de har udtrykt hans lære, er de
kun en ubemyndiget og unyttig gjentagelse af denne lære, medens de,
forsaavidt de har fordristet sig til at gjøre tilføielser til den, enten har
fordunklet eller forfalsket den og i begge tilfælde lagt en byrde paa den
kristne verdens fornuft og samvittighed, som nu er blit aldeles utaalelig.
Hvis denne opfatning ikke er ganske feilagtig, maa det være klart,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>