Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Carl Vogt: En gaade - Nihilisme og socialisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
. 469
hukommelse uden glemsel ikke vilde være nogen hukommelse.
Hver-gang vi modtager irritationer eller indtryk gjennem sanserne — og
nogen anden vei dertil eier vi jo ikke — blir disse opsamlede i
erindringen; men paa hvilke maader nogle af dem straks træder frem for
vor bevidsthed, andre senere om kortere eller længere tid, igjen andre
kanske aldeles ikke, det ved vi ikke, og det kan være tvilsomt, om vi
nogensinde faar det at vide. Der ligger altsaa gaaden — men denne
gaade, den blir, naar vi kun vil iagttage nøiagtigt, forelagt os hvert
øieblik i vort liv, i vaagen tilstand saavel som i søvne. Men der
trænges oife foreteelser, som tilsyneladende ligger udenfor det almindelige,
for at blive opmerksom paa dagligdagse fænomener.
Carl Vogt.
Nihilisme og socialisme.)
I visse retninger maatte disse tidlige skansegravere, disse
„Johannes døbere" i ørkenen, være grundlæggende karakterer.
Johannes den døber selv var det. Han bar en kappe af kamelhaar og et
læderbelte om sine lænder og levede af græshopper og vild honning, —
helt igjennem en uordentlig og elendig person, aldeles ikke respektabel,
en, hvis hoved blev afhugget af en konge for at behage en skjøge. Men
han var forløberen for „frelseren", som ogsaa — i parenthes sagt —
først efter Grolgatha og korset blev vor frelser. Og Johannes døberen
kunde maaske under andre omstændigheder selv blevet den „frelser";
for i disse ting beror ofte hele forskjellen paa et lykketræf, der afgjør,
om en mand skal blive overleveret efterslegten som en rebel eller en
patriot, en bedrager eller en befrier, en radikal fanatiker eller verdens
frelser. Vi vover at sige, at nihilismen alene, i de sidste tyve aar,
har overgivet til fængslerne, til Sibirien og til galgerne saameget geni,
saamegen selvopofrelse og saamegen kjærlighed, som behøvedes for at
skabe og beaande et dusin verdenshistoriske epoker.
Vi er nu fuldt forberedt for liovedspørgsmaalet. Hvad er da
inderst inde nihilisme, socialisme, fenianisme, kommunisme og chartisme?
Hvori bestaar det gode, sjælen, om der er nogen, i disse ting, der
synes saa slette? Hvad er drivfjeren til denne mørke foreteelse? Den
livets aande, der føles i dette smertesskrig ? Hvad fortæller disse
sørgelige ting os? Hvad budskab bringer de menneskeheden?
’) Se forrige nummer.
30
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
