Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frances Power Cobbe: De to religioner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
478
ingen sympathi har for ham, ingen egte kjærlighed til ham, men som
logrer for ham og besøger ham ofte for at faa penge af ham og sikre
sig sin fremtidige arv. Denne slags tilbedelse af magten er maaske
ligesaa almindelig nu som forhen, men mindre undskyldelig end i
naturtilbedelsens tider, da menneskene endnu ikke havde lært, hvad
godhed er, eller at Gud er god.
Lad os nu søge at analysere de to religioner i deres ydre og
indre virkning og følger:
Den hellige dyrker af magten vil, som vi har seet, have arbeidet
for at stemme sin gud gunstig ved templer, ofringer, processioner og
lovprisninger.
Til at udføre saadanne tjenester med værdighed, reiser der sig
uundgaaeligt i ethvert land en klasse „medicinmænd, augurer, leviter,
brahminer, bonzer og prester. Engang dannet, udvikler prestekasten
sig gradevis, men ufeilbarligt til en mægtig stand, som monopoliserer
og efter præcedentser leder alle stammens religiøse handlinger. Den
ritus, som atter og atter har været anvendt, vil stadig gjentages og blive
stereotyp; og de.regler og vers, hvormed de har anraabt guddommen,
blive hellige formler, der formodes at besidde overnaturlig indflydelse.
Disse pleier vi, naar de benyttes i hedensk gudsdyrkelse, at kalde
hekseri eller trylleformularer; men de er væsentlig de samme hele verden
over og i enhver troeslære. Det er imod denne religion at de store
profeter har opløftet sine røster: „Jeg glæder mig ikke ved blodet af
tyre eller lam eller bukke. Bring ikke mere forfængelige offere!
Røgelse er en afskyelighed; eders nymaaneder og sabbater kan jeg
ikke udstaa! Hør op med at gjøre ondt. Lær at gjøre godt!"
Da det væsentlige formaal for dyrkelse af magten er
personlig-interesse, saa maa dens indflydelse paa karakteren være at sætte
selviskheden i system og opmuntre den snarere end at undertrykke den
og hæve mennesket i kjærlighed og beundring ud over sig selv.
Den slaviske frygt for guddommelige domme, som presteskabet overalt
giver næring, maa altid indgyde fiendskab mod mænd, hvis handlinger
eller tro formodes at fremkalde guddommens vrede. Den rædsel,
mængden paa gaden ofte lægger for dagen ved synet af en ulykkelig
medskabning, som er er bleven overkjørt eller har et anfald af epilepsi,
er nøiagtig et sidestykke til de bigottes uro baade i oldtiden og nu
i nærværelse af en blasphem person, som for eksempel Socrates eller
St. Stephanus eller af kjettere som Huss og Servetus. „Sten ham med
stene, indtil han dør", eller „brænd ham til aske", er altid
grusomhedens raab; hin værste sort grusomhed, som er frugten af frygt eller
feighed og langt overgaar den simple hevns vildskab.
Naar først den forestilling har slaaet rod, at feiltagelser med
hensyn til guddommen kunde nedkalde hans vrede over en nation, saa
bliver den moralske følelse forvreden og forvendt istedetfor at blive
oplyst eller styrket ved religionen.
Dr. Martineau har sagt: „Her ligger den anklage, jog retter mod
kirken, at den har bragt ind i samvittigheden det, som har intet der
at gjøre. Hele forestillingen om en orthodoksi, som er uundgaaelig
nødvendig for et trygt forhold mellem mennesket og guddommen — en
forestilling, som har havt en regulerende indflydelse gjennem hele
kirkehistorien — er en ethisk monstrøsitet, ligeoverfor hvilken ingen pligtens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
