Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frances Power Cobbe: De to religioner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
477
Varuna ser alt mellem himmel og jord. Han liar talt blinkene i de
«dødeliges øine."
Efter dette gjennemgangsstadium gjorde mennesket tilsidst et
skridt videre frem. Naturguderne sank næsten eller fuldstændigt under
horisonten, og profeter stod frem i øst og vest, forkyndende én Gud,
der iklce oprindelig var tænkt som herre til solen eller maanen eller
tordenen, men som menneskenes dommer eller konge, ophavet til de
mosaiske tavlers morallov eller grækernes uskrevne guddommelige lov,
uforanderlig, evig; de retfærdiges ven og de ugudeliges straffer.
Til disse religioner kan vi først regne Zoroasters lære. Varuna
{himlen) er i denne under navnet Ormuzd løftet op til en
personifica-tion af det gode. Alt, som er godt i verden, kommer fra ham,
ligesom alt, som er ondt, fra Angro-Mainyn (Ahrimanes). Han er ikke
almægtig; thi han fører en evig kamp mod Ahrimanes. Dog han
alene modtager tilbedelsen.
Buddismen, saavidt som den endnu er udforsket, synes at have
været en ren godhedens religion, saaledes som den lærtes af Gautama.
Men det var en religion uden en gud, til hans egne efterfølgere løftede
profeten op paa den ledige gudetrone, men eliminerede faren for enhver
iidvikling af magtdyrkelse i forbindelse med ham ved at erklære ham
for altid fjernet fra menneskelige anliggender i Nirvanas evige ro.
Mahomet burde have været en egte profet af den guddommelige
godhed, som han saa rigt bekjender. Men hans sind synes at have
været saa mættet med magttilbedelse og saa villig til at gjøre alt, selv
det mest umoralske, for at fremme Islams sag, at den religion, han
grundlagde, er bleven meget mere en systematisk underkastelse under
den guddommelige magt end en fri tilbedelse af den guddommelige
.godhed.
De gamle grækere havde filosofer istedetfor profeter; og i
Anaxa-goras, Socrates’s, Platons, Aristoteles’s og Zenos sind blev det moralske
ideal gradevis overført paa Zeus, indtil det navn, som havde tilhørt
Semeles, Ganjanedas og Ledas elsker, faktisk blev paakaldt i en saa
rent aandelig bøn som den velkjendte „Cleantes’s hymne".
Tilsidst og langt mere betydningsfulde for os er de jødiske profeter,
og tilsidst Christus, der fremsætter Guds godhed som det høieste og
eneste maal for tilbedelsen, idet han med foragt afviser alle de slags
-ofre og festligheder, som er bestemte til at smigre og stemme
guddommen gunstig, hvortil magt-gudsdyrkelsen karakteristisk tyr hen.
.„Værer hellige; thi jeg er hellig! — Værer fuldkomne som eders fader,
der er i himmelen, er fuldkommen."
Ja, kristendommen har paa en videnskabelig maade betonet denne
udelukkende tilbedelse af det gode; thi den har guddommeliggjort
godheden i Kristus selv og har dyrket ham i nitten aarhundreder, under
den skikkelse, hvori den guddommelige godhed kan siges typisk at
være bleven skilt fra den guddommelige magt, nemlig — døende paa
korset!
Men lad det her bemerkes, at et menneske kan kalde Gud „god"
■og kan endog tænke, han er god, og dog slet ikke tilbede ham af
den grund. Der er millioner, for hvem religionen, endog den kristelige,
fremstiller sig simpelt hen som „en vei til salighed", en methode for
at erholde af gud legemlig helbred og lykke i denne verden, og evig
lyksalighed i den næste. De ligner sønnerne til en god fader, hvilke dog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
