Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. C. Hansen: Buddha, verdens frelse - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2
ikke passer i disse former. For alt hvad De gjør, reis ikke til en
eller anden ravnekrog af en smaaby med en pariserhat efter sidste
mode. Det vil gaa Dem ilde! I smaabyer har man" en meget streng
etikette, der bruger man hatte ä la vore salig bedsteforældre, og den,
som optræder med en ny facon, lian er barbar — det vil i
ravnekrogens mundart sige tosk, idiot eller lignende.
Nil admirari — forundres ikke over noget! er isandhed et
adeligt valgsprog. Der gives intet mere paafaldende tegn paa udannethed
end, at man stadig falder i forundring over alting. Dog, der er
forskjel paa forundring. Den barnslige forundring har i regelen intet
stødende ved sig. Men naar den voksnes dumme forundring er det
samme som mistro, naar der efter „jeg forstaar ikke" følger et „det
maa være løgn", — da fremtræder plebeiiskheden i hele sin
modbydelighed.
Jo dummere et menneske er, desto mere skraasikkert er det,
desto urokkeligere er det i sine meninger. Jo mindre dannelse, desto
mere tryghed. En negerhøvding spurgte engang Stanley, hvormange
koner han havde. Da han svarede „ingen", brast alle negrene i høi
latter og saa forundret og beundrende paa den hvide høvding. De
havde opdaget en ny stor egenskab hos ham: han var en storartet
skrønemager, han løi glimrende uden at fortrække en mine! At Stanley
kunde have sagt sandt, faldt dem ikke ind. Det vilde liave været
for „underligt", og det, som er underligt, skal man ikke tro.
Af forholdsvis vilde -folkeslag kan man jo ikke forlange mere.
Men intet saarer en fornem mand mere end at finde den slags
aandelige beskaffenhed hos. dem, han gjerne vilde anse for sine lige.
Skulde vi ikke heroppe i Norge, skjønt vi ligger lovlig langt
„udenfor folkeskikken", kunne komme saavidt, at vi hørte op med at
forundre os og nære mistro og have paa rede haand for alt, hvad vi
ikke forstaar, saadanne ord som barbarer og hedninger?
Lad os heller end at skjelde vore medmennesker ud for
hedninger søge at forstaa de forskjellige folkeslags religion. Med
forstaaelse følge.]- sympathi, og vi vil da lære at behandle hverandre som
brødre og kalde hverandre kristne, buddhister, muhamedanere o. s. v.
— det vil sige navne, som betyder noget, — og ikke hedninger, et
ord, som intet betyder.
Som et bidrag til at sprede taagerne, være denne lille afhandling
tilbudt offentligheden.
x) Istedetfor opmerksomheclen forstyrrende henvisninger ved livert enkelt
sted i teksten foretrækker jeg straks paa forhaand at give mine væsentligste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
