Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. C. Hansen: Buddha, verdens frelse - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3
Ligesom kristendommen er opstaaet ved en revolution paa
jødedommens grund, saaledes er buddhismen opstaaet ved en revolution i ’
Hindostan, brahmanismens ældgamle hjemland. Fra brahmanismen
har buddhismen taget med sig mange af sine grundforestillinger,
saaledes læren om sjælevandringen. Uden at man véd dette, at
buddhismen hviler paa troen paa sjælevandringen, kan slet intet af denne
religion forstaaes.
Os, som er vante til en anden opfatning, berører det ofte i høi
grad besynderligt, ja ligetil komisk, at læse de buddhistiske hellige
historier. Hvad siger De for eksempel om følgende:
„En fisker, indbygger af landsbyen Paudarupa nær ved byen
Savathi,1) gik til byen og fandt paa veien ved bredden af
Akiravati-fioden nogle skildpaddeeg. Han tog disse med sig til en vens hus
i byen Savathi, kogte dem og spiste dem alle paa et nær, som han
gav sin vens datter at spise. Fra den tid af vilde pigeri ikke spise
nogen anden slags mad, men levede af hønseeg, som hendes moder
pleiede at koge for hende. Senere, ansporet af sin begjærlighed,
begyndte pigen at koge dem egenhændig og spise dem liver dag.
Hønen, som saa, at pigen spiste det eg, som hun daglig lagde,
bar nag til hende og bad, at hun i sin næste tilværelse maatte blive
en varulv og spise op pigens afkom.
Da hønen døde, blev hun en kat i det samme hus, og pigen blev
efter sin død en høne i sin moders lius. Hvergang hønen lagde eg,
kom katten, som bar nag til hende og var hendes fiende, og spiste
dem op. Da dette var skeet fiere gange, bad hønen, at liun i sin
fremtidige tilværelse maatte fortære katten og alt dens afkom. Da
pigen døde og forlod sin høneskikkelse, blev hun en leopard og da
katten døde, blev den en hjort. Hjorten fødte en unge, og leoparden,
■som bar nag til den, spiste dem begge op. Paa denne maade
vedblev de afvekslende at fortære hinanden i løbet af fem hundrede
tilværelser.
I deres allersidste tilværelse blev den ene en Bilunia2), og den
kilder. De er: Max Midler, Chips from a German Workshop; Captain Rogers
JBuddhayskha’s Parables; Samuel Beal, Fo-Sho-Hing-Tsan-King. A. Bastian, Der
Buddhismus in seiner Psychologie; E. Senart, Un Boi de l’tude (Revue des deux
Mondes, 1889, samt Bastian: die Völker fe östlichcn Asien,
Blandt Østens folk synes forfatterne at være ligesaa ængstelig
paapas-selige ved stedsangivelser, som de er letsindig ligegyldige for enhver
tidsbestemmelse., naar det gjælder historiske begivenheder.
s) En kvindelig Bilu, en slags varulv.
1*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
