Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. C. Hansen: Buddha, verdens frelse - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19
til bredden af Yipaça, som grækerne kaldte Hyphasis, maatte lian som
bekjendt beslutte sig til at vende 0111. Blandt dem, som spilte en
fremragende rolle under de paafølgende revolutioner i Indien, nævnes
af grækerne en eventyrer ved navn Sandrocottos eller Sandrogyptos.
Denne havde tidligere seet Aleksander og opholdt sig i hans leir;
men han blev dømt til døden for en fornærmelse mod den store
verdenserobrer og frelste sig ved flugt. Under de indiske borgerkrige
svang han sig op; og nogle aar senere havde lian knækket
Nandaer-nes magt, sat sig paa deres trone og udstrakt sit herredømme lige
til Pendjab. Den egentlige form for hans navn var Chandragupta.
Han oprettede en overenskomst med Seleukus, Aleksanders efterfølger
i Orienten. En græker, Megasthenes kom som s’endebud fra Seleukus
til hans hof i Palebothra, det vil sige Pataleputra, det nuværende
Patua. Hans rige befæstedes mere og mere; sendebud kom fra
An-tiochus og Ptolemæus Philadelphus til hans søn og efterfølger. Hans
sønnesøn var Asoka.
Her har man altsaa nok af historiske data, som er sikkert
fastslaaede. Og naar man sætter Asokas tronbestigelse til aaret 275
før Kristus, kan man være vis paa ikke at tage meget feil, siger
Senart.
Asoka var i sin ungdom en lidenskabelig kriger, men efterat han
havde erobret Kaliuga, fik han modbydelighed for det blodige
haand-verk og besluttede sig til for fremtiden at føre et religiøst liv. Han
holdt som sagt et stort kirkemøde og gav enhver fuld troesfrihed og
lov til at leve efter sin religion, saalænge man ikke stødte an mod
den almindelige moral. Under hans regjering blev mange buddhistiske
apostle sendte ud i den vide verden for at forkynde alle folkeslag
Buddhas evangelium.
Herefter udbredte buddhismen sig med kjæmpeskridt over store
strækninger af den vældige østlige verdensdel; den blev efterhaanden
almindelig antaget paa Ceylon, i Kashmir, Himalaya-landene, Tibet,
Kina, Mongoliet, Japan, Bagindien. En buddhistisk missionær nævnes
i de kinesiske aarbøger saa tidlig som aaret 217 f. K., og omkring
aaret 120 f. K. bragte en kinesisk general en Buddha-støtte af guld
med sig som bytte fra en „barbarisk" stamme i nord for ørkenen
Gobi. Men først i aaret 65 e. K. blev buddhismen offentlig anerkjendt
af keiseren Ming-ti som den tredie statsreligion i Kina1).
J) Naar keiseren af Kina har ofret efter ritnalet til Confucius, besøger han
et Tao-sse-tempel, og derefter bøier lian sig for et billede af Fo i et
buddhistisk kapel. (Navnet Buddha gik efter kinesiske lydlove over til Fo-to eller
blot Fo.)
o *
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
