Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. C. Hansen: Buddha, verdens frelse - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24
mathematik. I den lavere mathematik tænkes der blot paa enkelte,
løsrevne tilfælder, — hvad er værdi af den ubekjendte i det og det
bestemte tilfælde ? I den høiere mathematiske tænkning arbeider man
derimod stadig med uendeligheden, enhver ligning er der et udtryk
ikke for en bestemt værdi, men for cn uendelighed af variationer.
Naar A fortæller B, at C er død, saa udraaber B: „Hvor
sørgeligt!" Men i virkeligheden tænker lian ved sig selv: „Hvad rager
det mig! Han hører ikke til min familie." Og fordi han blot ser
tilfældet i sin løsrevne enkelthed, kommer der ingen tanker ud af
den ting.
Havde det indiske samfund paa Buddhas tid været velsignet med
den moderne europæiske civilisation, saa vilde den unge prins uden
tvil have fundet nok af trøstere. Maaske vilde en af selve hans
majestæts ministre have opfrisket nogle af sine radikale
ungdoms-fantasier for at bringe prinsen tilbage til et lysere livssyn. Med
hensyn til sygdommene vilde lian have sagt, saa er den tid vistnok
ikke saa særdeles fjern, da menneskene vil være fuldkomne herrer
over dem. Sygdommene kommer af bakterier. Naar vor civilisation
og vor mikroskopi har gjort endnu nogle fremskridt, saa faar vi istand
et aars almindelig verdenskarantæne, og de sidste bakterier vil for
evige tider blive nedsyltede i sølvnitrat, sublimat og karbolsyre. Og
alderdommen, — ja, naar man ikke er syg, saa kan man have det
noksaa gemytlig, fordi om man er gammel. Og desuden, — skulde
man blive kjed af det, saa har man jo elektriciteten — en letvindt
dødsmaade. Og døden, den kan man rigtignok ikke undgaa; men
man faar finde sig i det uundgaaelige, og desuden siger Nietzsche, at
den aarsagsknude, hvori vi er slynget ind, vil vende tilbage og
frembringe os paany.
Se saaledes vilde man i vore dage søge at henveire Buddhas
sorger. Men jeg er bange for, at saadan moderne tale ligeoverfor et
menneske med Buddhas aand vilde have vist sig end mere frugtesløs
end kong Sudhodanas festsmykkede haver og de tusen syngende og
dansende piger.
Jeg er bange for, at han vilde svare den moderne mand med
omtrent følgende ord fra Dhamapada1)
„En daare, som véd sin daarskab, er ialfald vis forsaavidt. Men
en daare, som tror sig vis, han kaldes i sandhed en daare."
„Om en daare er sammen med en vis mand hele sit liv, saa vil
]) „Veien til dyden", — en af buddhismens hellige bøger indeholdende
423 vers, som siges at være Buddhas egne ord.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
