- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Anden aargang. 1891 /
23

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. C. Hansen: Buddha, verdens frelse - V

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

23

gang, hans søn sknlcle ud at kjøre, befalede han, at veien skulde
vogtes omhyggelig, saa at ingen syge eller affældige mennesker skulde
komme prinsen for øie.

Men en aand fra Deva-verdenen kunde naturligvis ikke selv det
aarvaagneste politi stænge ude. Den samme Deva kom paany tilsyne,
men denne gang paatog han sig skikkelse af en syg mand, afmagret
og med rystende lemmer. Ligesom forrige gang spurgte prinsen
skrækslagen, hvad dette var for slags mand, og kusken fortalte sandheden,
at det var en mand, som var nedbrudt af sygdom, og at sygdom var
alles fælles lod. Atter lod prinsen kusken vende om og straks kjøre
tilbage til slottet.

Ivongen blev ude af sig selv af vrede og sorg, men herved var
intet at gjøre. I lang tid holdt prinsen sig inde og grublede over
den elendighed, han havde seet.

Da han langt om længe atter fik lyst til at kjøre ud, viste
De-vaen sig for ham som en død mand baaret af fire ligbærere. Da
han fik vide, at saaledes skulde ethvert menneske ende, stiv og kold,
løsrevet fra slegt og venner, og graves ned i jorden — da havde
han faaet nok. Kort tid efter reiste han ved nattetid bort fra det
kongelige slot og begyndte sit tiggerliv.

Herregud! kan man sige, — var nu det’ noget at tage sig saa
forfærdelig nær af? Alderdom, sygdom, død, det hører vi om, og
det ser vi rundt om os hver dag, uden at det bringer os saa aldeles
ud af ligevægt. Men det viser netop Buddhas dybt reflekterte natur,
at det samme, som andre mennesker gaar ligegyldig forbi, blev for
ham den store anstødssten paa livets vei.

Jeg vil ikke paastaa, at der er noget historisk sandt i
fortællingen om de tre kjøreture; det kan godt være, at hele fortællingen
er ligesaa opfunden som Devaen med de tre skikkelser er det; det
kan være ligegyldigt, den er lige sand for det. Det betegnende er,
at Buddha behøvede ikke nogen overordentlig særegne oplevelser for
at komme til sine betydningsfulde resultater. At folk bliver religiøse
eller vakte til omtanke, naar de rammes af ualmindelige personlige
ulykker, det er saa at sige ikke noget at takke dem for, det viser
blot, at de er almindelige mennesker. Men det geniale er netop af
ganske simple ting, som alle har for øie, at drage slutninger, som
ingen anden falder paa. Det eiendommelige er, at for geniet aabner
enhver liden ting et perspektiv, et uendeligt perspektiv, idet tingen
reflekteres og atter reflekteres, gjenfrembringes og mangfoldiggjøres i
det uendelige. Mellem det almindelige menneskes og geniets
synsmaader er der en lignende forskjel som mellem den lavere og den høiere

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:33:31 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1891/0033.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free