Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Et tyveri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
37
blive den idé kvit, og det nyttede ikke, at lian sagde til sig selv,
at det var noget sludder.
„Ja ja. Nu kan du tænke paa det til imorgen," sagde moderen,
og klappede ham paa skulderen. „Gaa nu op og læg dig."
Johan [saa op, og det gik som et stik igjennem ham, hvor
moderens udseende var sørgmodigt og forpint. Han vilde sige noget
forat trøste hende, men lik det ikke frem. Langsomt og nølende
gik han ud af stuen og op paa sit værelse.
„Bare jeg kunde faa sove, saa jeg fik fred til imorgen," tænkte lian.
Men da han var kommen i seng og havde lukket øinene, stod
alt, livad der var foregaaet i løbet af dagen, lyslevende for ham,
og han gjentog i tankerne ordret, hvad han havde sagt. Det slog
ham pludselig, at de allesammen var sikre paa, at han var tyven.
Han havde ikke tænkt paa det før, nu forekom det ham næsten
som et bevis imod sig. Ogsaa, at han var -bleven rød, da Eck
kom ud med pakken! Han havde jo desuden straks vidst, det var
tyvekoster. Havde han været uskyldig, havde der ikke kunnet være
den ringeste anelse hos ham. „Men er jeg da en almindelig gemen
tyv. Tyv! Tyv!" gjentog han flere gange høit. Hvor det ord lød
modbydeligt! „Nei! Nei! Det er umuligt," raabte lian og reiste sig
i sengen. "Jeg har jo ikke taget trøierne. Jeg husker godt alt,
hvad jeg har foretaget i de sidste dage. Jeg husker, at jeg igaar
solgte for 120 kroner og 23 øre, og at jeg iforgaars sydde en knap
i frakken min. — — Og det var netop den dag, da jeg skulde have
taget trøierne. — — — Desuden kan det jo godt være, at pakken
har ligget længe derude i vasken. — Jeg synes, jeg har seet en
dernede for en tid siden," tænkte han og lagde sig beroliget ned
igjen. „Imorgen kommer der nok greie paa det."
— — — — Eck truede med at gaa til politiet, for det
pludselig som et stød igjennem ham. Det havde han jo [rent glemt!
Hvad skulde han svare, hvis han kom i forhør. „Har jeg taget
dem, eller har jeg ikke," tænkte han og trykkede de knyttede
hænder mod tindingerne.
Med en gang syntes han tydelig, han havde været ude i
butikken efter noget graat papir til at pakke trøierne ind i den dag,
han vårtinde paa lageret og ordnede. Han blev ide’tsamme glovarm,
og han maatte springe frem af sengen forat kjøle sig. „Det er
altsaa mig," tænkte han og blev staaende midt paa gulvet. „Ja,
det er mig," gjentog han liøit, At han havde tvilet paa det før!
Der var jo ingen af de andre, som kunde have gjort det, — Han
følte det næsten som en lettelse. Imorgen vilde han fortælle, hvorfor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
