- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Anden aargang. 1891 /
36

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Et tyveri

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

36

„Jeg har talt med Eck, saa du kan gjerne spare dig."
Johnsen tog piben ud af munden forat tale lettere.

„Det er løgn, det er løgn," afbrød Johan, „han ved ikke
noget, han bare —"

„Hold mund gut," tordnede den gamle. „Vær bare rolig mor,"
sagde han henvendt til sin kone, som ængstelig reiste sig fra sofaen.

„Jeg har ikke stjaalet. Det er noget fordømt sludder," raabte
Jolian hidsig. Gamlingen nærmede sig og løftede piben som til
slag. „Siger du sludder til din far!" I det samme kom Johans
hund, som havde ligget under sofaen, krybende frem og drog sig
knurrende langs gulvet mod faderen med øinene skulende til siderne,
som om den var forskrækket over sin dristighed.

„Ud med dig, din fordømte kjøter," brølte Johnsen og lod
piberøret falde susende ned over dyrets ryg, saa det knækkede
over. Hylende af smerte løb hunden rundt omkring i værelset og
sprang saa med et sæt ind under sofaen igjen.

„Du har ikke lov til at slaa min hund," skreg Johan og slog
i bordet.

„Din hund! Jeg skal jage baade dig og kjøteren ud af huset!"

„Men Johnsen da!" sagde moderen.

„Det er rigtig. Hold bare med ham du," raabte gamlingen,
og for ud af stuen.

Johan stod med den knyttede haand paa bordet og stirrede
ind i lampen. Han følte, at moderens øine var heftede paa ham;
men lian vilde ikke se paa hende.

„Du skal ikke bry dig om, at din fader var lidt hidsig, Jolian,"
sagde hun og nærmede sig ham. „Han blev saa ude af det, da han
hørte det, og det blev jeg ogsaa. Hvis du har gjort det, saa sig
det til mig," fortsatte hun og gik tæt hen til ham. „Hører du,.
Johan."

„Jeg har ikke gjort det," svarte Johan med tyk stemme og
vendte sig fra Hende.

„Du skal ikke høre et ondt ord af mig, bare du vil sige det.
Ikke af din fader heller." —

„Det kan jo godt være, det ikke var din mening at tage
trøierne; men du maa sige, 0111 det er dig eller ikke," vedblev
moderen indtrængende.

Johan vedblev at stirre ind i lampen uden at svare. Tanken
om at han havde lagt trøierne ud i vasken og glemt det straks
bagefter kom stadig igjen og gjorde ham usikker. Han kunde ikke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:33:31 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1891/0046.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free