Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - James Bryce: Misstemningen i vor tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
51
dybt nedtrykt over de store massers tilfredshed. „Ingen ting," sagde
han, „kan bli gjort for dem, før de begynder at klage over sin skjæbne.
Hvad de trænger er den „guddommelige misfornøielse".
Ikkedestomindre har det slaaet mig, at Eders folk er mindre jublende, mindre
gjennemgaaende fornøiede med sine vilkaar og udsigter end de var i
1870, da jeg først besøgte dette land, eller selv i 1881, da jeg kom
her for anden gang. De slags tryk, som vi er fortrolig med over i
Europa, trykket af overbefolkede byer, af et overfyldt arbeidsmarked,
af en masse uvidenhed, som gjør mænd til et let bytte for demagoger,
begynder ogsaa at føles her, skjønt endnu kun paa nogle faa steder,
hvor hovedstrømmen af indvandrerne flyder ind. Nogle af Eder er i
tvil, om I ikke med altfor rund haand har uddelt alle en amerikansk
borgers rettigheder til indvandrerne. Andre er urolige over de nylig
reiste krav paa statens indblanding i sager, som før var overladt til
privat initiativ, og frygter, at clet gamle amerikanske self-help
system skal lide derved. Atter andre klager over daarligt municipal
styre i Eders store byer; og den reisende kan ogsaa vanskelig
frigjøre sig fra det indtryk, at det ikke netop gaar fremad med lynets
hurtighed. Naar man reiser i Vesten og Syden gjennem de egne,
hvor „farmernes forening" begynder at faa betydning, er der fuldt op
af eksempler paa misfornøielse med den nuværende tilstand i
produktion, transport og handel, en misfornøielse, som ikke er ulig
misfornøjelsen i ældre stater i Europa. Den nye verden er i mange
henseender økonomisk og industriel, i begreb med at blive mere
og mere hg den gamle verden. Eor 20 aar siden følte man
ligheden saa langt vest som til Buffalo og Cleveland. Men naar den
reisende nu kommer fra Stillehavet og naar Minneapolis og St. Paul,
er han tübøielig med et berømt bonmot af Alexander Dumas at sige:
„Europa begynder med Missisippi." Vor erfaring liar derfor sit værd
for Eder; heller ikke er Europa saa fjern, som I af og til tror. Man
har ofte sagt, at i sin politiske udvikling var de forenede stater,
hvad Europa engang vilde blive til. Med lige megen grund kan det
nu. siges, at de økonomiske problemer i det vestlige og centrale Europa
nu er, hvad de forenede staters problemer vil blive, før mange
decennier er gaaet. Heldigvis har de forenede stater mange fordele til at
bekjæmpe overbefolkningen og fattigdommen, som vi mangler i Europa.
Heldigvis er I hidindtil kun lidet deprimerede af disse problemer
eller af andre • vanskeligheder. Vor engelske socialist havde ret i
hovedsagen. De onde anelser, der af og til flagrer over Eders tanker
er ikke endnu mere lig europæernes angstfyldte grublerier, end de lette
taagedotter, der en høstmorgen hænger over Eders havn, ligner en
dyster decemberdag i London; men de vil samle sig med tiden.
Et spørgsmaal staar tilbage: Bærer denne misstemning, som er
saa vidt fremherskende i Europa, merker af varighed i sig? Er det
en dybt rodfæstet modløshed eller er det kun en forbigaaende skygge?
Der er to slags misfornøielse. Der er nogle, som er misfornøiede,
fordi de ønsker at være saaledes, som de engang liar været, eller,
naar talen er om nationer, — saaledes som deres forfædre har været.
Men saa er der andre, som er misfornøiede, fordi de gjerne vilde
3*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
