Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - James Bryce: Misstemningen i vor tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
være, hvacl de aldrig har været, hverken de eller deres forfædre. Der
var lange tider, i hvilke lykkens og fredens tidsalder, digternes
guldalder, troedes at have ligget i den graa oldtid. Dette var .den antike
.verdens tro eller fantasi; og en lignende tro opfyldte ogsaa de
middelalderske digtere og prester, som saa tilbage paa kristendommens første
aarhundreder som en tidsalder, fra hvilken verden havde degenereret,
og til hvilken den maatte stræbe at komme tilbage. Disse tiders
misstemning var anger, en melankolsk følelse af, at verden var blevet
daarligere og stadig blev daarligere, en følelse af svigtende evne til
at klavre op igjen paa den høide, man var falden ned fra. De kan
finde den nutildags blandt muhamedanerne og især blandt de lade og
knarvorne tyrkere.
Noget ganske andet er den misstemning, hvis kj endetegn vi nu
har paavist i Europa. Den ser fremad, ikke tilbage. Den skyldes
vistnok tildels skuffelsen over resultaterne af den foregaaende
menneskealders anstrengelse, men tildels ogsaa den tro, at der eksisterer
mange onder, som vi ikke burde tolerere. Det er en revolte imod al
den fattigdom og elendighed, som endnu findes blandt os, en tro paa,
at mennesket er- skabt til noget mere end at tilbringe sine dage i
hvileløst stræv, med intet andet maal end mad og klæder. Fattigdom
og elendighed og stræv er dog ikke mere almindelig eller strengere
nu, end det har været alle dage. I England ialfald er der tvertimod
isaahenseende gjort fremskridt. Men det er os selv, som er blevne
mere følsomme. Sympatliiens strenge vibrerer ved en lettere berøring.
Lidelser, som for 50 aar siden af tænkerne vilde ansees for en
nødvendig del af verdensøkonomien og bliver retfærdiggjort af presten som et
virksomt middel til at udvikle kristelige dyder, føles nu som en plet
paa civilisationen, hvorfor der snart maa skaffes botemiddel. Denne
art af misfornøielse, er, om det end let kan blive til sentimentalitet,
i det hele en priselig sindsstemning, en nødvendig betingelse for
fremskridt. Den har drevet mange folk i England, især i den yngre
generation, til tanker og ideer, der smager af socialisme, ja endog
kommunisme. Tilhængerne af de gamle økonomiske doktriner — for
tiden sørgelig faa i antal — føler sig ganske mistrøstige over denne
tendens; de er mindre vante til at tage tingene let og til at stole
paa folkets bonsens, naar det kommer til stykket. De overdriver
misfornøielsens styrke og betydning og spaar intet andet end ondt af
den nye bevægelse, som den unge generation med mindre melankolsk uro
er begyndt at sætte igang. Man behøver iøvrigt ikke at være socialist
eller have megen tro paa hurtige lægemidler for at sympathisere med
den aand, der er fremherskende i den nye bevægelse. Det er en
protest mod den maalbiindne resignation i den nuværende ordning af
industrien og formuesfordelingen. Det er et voldsomt udtryk for
ønsket om at forbedre de lavere klassers livsvilkaar, den samme
følelse, der ligger paa bunden af alle vor. tids storartede filanthropiske
bestræbelser.
Vore unge socialisters sprog er ofte ikke blot heftigt, men bittert
og intolerant. Men deres anfald bringer bevægelse, ryster os ud af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
