Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Ola Hansson - I. Dikter — 1884
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
55
tikers liverv. Man vil gjerne gjøre den digteriske personlighed og
den menneskelige personlighed identiske. De har overordentlig
meget med hinanden at skaffe, det er sandt — men de er ikke
identiske, Den digteriske personlighed er undertiden, hvad den
menneskelige personlighed ønsker at være — man lærer ofte i en
digtning hedre at kjende forfatterens menneskelige sympatier end
hans karakter som menneske. Og til gjengjæld er den digteriske
personlighed ikke sjelden mattere, mere ensformig og snever end
den menneskelige. Man kunde maaske sige, at den første udgjør
en del af den anden, men heller ikke dette rammer.
Det er en fordel for en kritiker at kjende digteren personlig
— det giver ham en fyldigere forstaaelse; men det er ogsaa en
resiko — det kan forvilde, det kan lede til forveksling.
Jeg kjender ikke Ola Hansson personlig, det er altsaa ogsaa
en resiko og en fordel. Jeg tror ikke at kunne give noget
tilfredsstillende billede, men jeg har lyst til at samle nogen træk til
belysning af et digterisk fysionomi, en mand, hvis digtning jeg holder
af og beundrer.
I.
Dikter — 1884.
På kyrkogården.
Af standigt grönskande biixbom —
med glänsande tjocka blad
en hack kring hvitgrå stenkors
och kullade grafvars rad.
Det är just ej så utan
jag blir en smula vek:
vi två en gang i tiden
ju lekte en kärlekslek.
Som altting liär i verlden
det ock et misstag var;
en länk i den långa kedjan
af frågor utan svar.
Og senere heder det:
Jag ser på de röda rosor,
som blomstra på din graf.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
