- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Anden aargang. 1891 /
57

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Ola Hansson - I. Dikter — 1884

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

57

han standigt gått mot
et ingenting.

Ty töcken, töcken blatt —
rundt omkring,
ett allting famnande
ingenting.

Men Ola Hanssons skepticisme er ikke bitter, aldrig hadsk og
haard. Han ser med dens blik, der kjender sig selv og kjender
menneskene, lian ser skarpt som de meget faa, ser de mindste
brister, men har undskyldning baade for de smaa brister og de
store, han dømmer ikke eller dømmer varsomt. Han har levet
livet uden at finde lykken, men har ingen bebreidelser, ikke mod
nogen, ikke mod samfundet engang, samfundet er for Ola Hansson
ikke ensbetydende med livets onde magter, samfundet er et begreb,
der ikke interesserer ham, det særegent individuelles psykolog.
Ola Hansson har levet livet, uden at finde lykken, men lian har
alligevel noget tilbage, den fine iagttagers udbytte, en resigneret
glæde ved minderne — de blodløse minders glæde er hans
„udbytte":

Når sol och grönska ar borta
och allting är kalt och grått,
man bygger i clagar korta
af minnen ett spindelväfsslott.

Når tron på lyckan är borta
och man är til at lefva för feg,
man pläjer i clagar korta
på diktens magra teg.

I ovenanførte linjer er resignationen lidt kold. I Sensitiva
amorosa VI — brev til en gammel ven — er der mere varme,
mere af den melankoliens mildhed, der viser, at Ola Hansson
virkelig finder trøst i sin resignation — han hölder af den. Man
maa idetheletaget for at uddybe og fylde det billede, man i
„Dikter" faar af Ola Hansson, stadig søge frem til „Sensitiva amorosa".

Ola Hanssons digteriske omraade, det felt, hans begavelse har
givet ham til raadighed udvider sig egentlig ikke fra „Dikter" til
„Sensitiva amorosa" — tvertom det indskrænkes snarere — men hans

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:33:31 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1891/0067.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free