Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjalmar Christensen: Ola Hansson - II. Literära silhouetter — 1885
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-elet er Ola Hanssons litterære silliouetter. „Silhouet" er et
beskedent navn. et lidet passende navn.
At give en nogenlunde fyldig og forstaaende karakteristik af
•en forfatter, hvis naturel ligner ens eget, en mand med lignende
livsopfatning og sympathier, det er ikke nogen særlig vanskelig sag,
ligesom omtrent ethvert dannet menneske kan skrive én roman, sin
egen; — det, som viser en kritikers evne, den kritiske
opfatnings-evne, det, som betinger og retfærdiggjør hans stilling, det er, at lian
ud fra sit eget indre, "forbi de beslegtede natureller kan naa" til
fremmede karakterer, et fremmed følelsesliv, til forstaaelse af dette.
Disse fremmedes arbeider, dem læser man ofte med velvilje og
in-stinktsmæssig opfatning, man synes paa en maade, man kje r. de r
dem. En kritiker kan ikke nøie sig med denne mstinktsmæssig e
sympathi. Han maa kunne forklare en forfatterpersonlighed,
forklare ham ud fra hans forudsætninger og saaledes, at endog de,
der i enhver henseende staar forfatteren nærmere, kan medtage
forklaringen med udbytte.
— Ola Hansson viser, f. eks. i sin afhandling om Piet a ri
Päivärinta, at han er i besiddelse af denne evne. Ola Hanss cn
er, hvad han selv, med en undskyldning for det sproglige udtry ks
liaardhed, kalder en „kultiverad öfverklassdiktare", lian er m tre
end det; den kultur, der er mor for hans kunst, har sygelig sk aipe
sanser, har.nerver forfinede indtil raffinement. Hans digtning er
en fin drivhusblomst, af dem, hvor frugtveien er blevet kronbla (’e,
store sarte blade med ængstelig tydelige aarer. Ola Hanss er.s
digtning er guld, den danner ikke skole, den taaler ikke efterl
ig-nere, den bør neppe engang paavirke. — Men dette kulturens tr aüe
barn, der lever i snare stemninger, med feber i blodet i l<:firp
med sine hallucinationer, det opfatter klart den trofaste varmhj
ertede bonde fra Finland, det bedømmer hans karakter og ha ns
digtning med en forstaaelsens spænstighed, en smidighed i ta nken,
der vækker forbauselse og beundring.
— Ola Hansson er lyriker, han har lyrikerens bestemte
særpræg. Det viser sig overalt. Det viser sig saaledes i lians
prosaiske digtning „Sensitiva amorosa", den form, lian der har valgt,
en samling løst forbundne stemninger, ingen komposition. Enten
Ola Hansson mangler kompositionsevne, eller lian ikke ønsker at
underkaste sig kompositionens tvang, den pligt at skulle samle sit
stof omkring et haardt skelet, en kjedelig benrad — begge dele
kan tænkes, begge dele er forenelige med hans digteriske
temperament, lyrikerens.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
