Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ulrik Sverdrup: Hvorfor vokser de store byer saa fort?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
69
da udtrykke sine tanker i det; men digteren har løst sin opgave,
og der følger ikke flere generationer af digtere efter hverandre.
Digternaturer tyr derfor ofte til dialektpoesiens omraade, hvor de
i det smaa kan udrette, hvad der ellers kun sker i de store
litteraturperioder.
Naar ikke det rigtige forhold mellem de tre befolkningslag er
tilstede, indtræder sygelige tilstande inden en af dem, og det har
snart skjæbnesvangre følger ogsaa for de andre. Der er det atter
middelstanden, det mest gjælder. Den søger ganske naturlig at
sikre sig, at skatte sig fasthed og varighed, noget som dog er
uforeneligt meel dens væsen, naar den som bærer af et aandeligt nivaa
over det gjennemsnitlige skal gaa i spidsen. Derfor bliver der
kamp mellem dem og de andre. Det har ikke saa meget at sige
i en ståt, som er sig selv nok, som selv frembringer, hvad den
bruger, og tillige bruger, hvad den frembringer. Heller ikke
saalænge handelen med fremmede væsentlig indskrænker sig til udbytte
af produkter. Men anderledes bliver det, naar et folk faar produkter
fra et andet og betaler dem med arbeide. Til en begyndelse bliver
der kanske et storartet opsving baade for middelstand og arbeidere
og for bonden med, da han faar sit korn godt betalt. Men snart
begynder indførsel af billigere fremmed korn. Den indfødte bonde,
som nu har større produktionsomkostninger, maa slaa sine priser
ned. Bondestanden udarmes. Middelstanden begynder at kjøbe
jord som det sikreste, hvori den kan anbringe sine penge.
Jordeieren vil nødig sælge; men der mangler ikke midler til at tvinge
ham til det. Adelige godseiere ruineres og kjøbes ud. Blandt
bønderne indføres f. e. byernes arveregler, hvorefter alle børnene
faar lige del i gaarden. Eller man skatfer dem penge mod
sikkerhed i gaarden. Formen for overtagelsen af jordeiendommen er høist
forskjellig. En sander uhyre godser og lader dem drive ved hjælp
af daglønnere, andre lader bønderne beholde sine gaarde i
forpagtning, hvis de ikke nøier sig med at liave penge staaende som
hy-pothek i dem. Driften bliver mere intensiv. Tildels ombyttes
kornavlen med fædrift, faareavl eller dyrkning af handelsvækster.
Bønderne flytter i masse til byerne eller vandrer ud af landet;
bondehusene viger for herregaarde eller daglønnerhytter, og tiderne
bliver paa grund af den sterke konkurrance slemme for de bønder,
som endnu bliver paa sine gaarde.
Handelens blomstring begynder i almindelighed først, efterat
middelstanden har faaet en fremtrædende politisk betydning. Men
ellers giver ogsaa deres pengemagt dem vegt i det offentlige liv;
thi staten trænger i slige tider mange penge; den bygger havne,
veie, krigsskibe o. s. v. Middelstanden blomstrer prægtig. Men
den tilførsel af friske kræfter, som den nu har nydt godt af,
kommer ikke fra noget overskud inden bondestanden, men er denne
selv, og kan derfor kun vare en begrænset tid, og naar den
stanser, mangler middelstanden sin vigtigste livsbetingelse, og saa
begynder den at leve paa sin fortid, men denne er ikke god at leve
paa for middelstanden. Forf. påaviser en saadan udvikling flere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
