Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ulrik Sverdrup: Hvorfor vokser de store byer saa fort?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den talrige geistlige stand optog en stor del af. de mennesker, som
ikke fandt plads til at ernære sig med familje. Sin egentlige
betydning har det, at der opstod byer i Tyskland og andre
feudalstater deri, at ogsaa byerne blev reservoirer til’ at optage
menneske-overskuddet, Men folk strømmer til byerne ikke blot saalænge, der
trænges nye kræfter til nye erhvervskilder, men ogsaa siden.
Derfor bliver der en voldsom konkurrance. Bymanden efterlader sig
ikke som jordeieren en sikker indtægtskilde; hans dygtighed dør
med ham, og selv 0111 børnene faar endel penge, kan. familjen ikke
ved deres hjælp i længden konkurrere med folk, som er i besiddelse
af den dygtighed, der selv arbeider sig op. Bymanden maa derfor
sige sig selv, at kun et lykkeligt tilfælde kan gjøre det muligt for
hans slegt at holde sig i middelstanden i flere generationer.
Middelstanden har et høiere aandeligt nivaa end det hele folks
gjennemsnitlige, fordi den rekruteres af de mere energiske af
landbefolkningen; det er det, som gjør det vanskeligt at holde sig der;
allerede af den anden generation formaar en stor del det kun, naar
de giver afkald paa at forplante sin slegt. For hver ny generation
gaar flere og flere over i det tredie befolkningslag; middelstanden
er i det store taget kun et overgangstrin fra jordeiernes til
arbeidernes stand. Folk. som kun udførte legemligt arbeide, har der
vel altid været, men dog ingen stand af saadanne. Den opstaar
først, naar haandverket ved hjælp af handelen udvides til
fabrik-industri, som f. e. i de italienske republiker i middelalderen.
Dampmaskinerne har begunstiget dannelse af denne stand i overordentlig
høi grad. Den opstaar ved direkte indvandring og, som sagt, ved
tilførsel fra middelstanden. Men den formerer sig ogsaa sterkt
paa grund af’ tidlige giftermaal. Dens- aandelige nivaa er lavere
end folkets gjennemsnitlige, baade paa grund af rekruteringsmaaden,
og fordi børnene, som i byerne i det hele vokser op under meget
ugunstige betingelser i sammenligning med landbørn, netop i denne
stand er aller uheldigst stillede. Dertil kommer det lidet
udviklende ved arbeidernes beskjæftigelsen
Der er saaledes en evig strømning i befolkningen, og det er
denne, som væsentlig betinger blomstring eller nedgang i historien.
Middelstanden er den, som nærmest bærer det historiske liv;
men den er selv nødvendig betinget af bondestanden, og den kan
ikke undvære arbeiderne. Der følger et blomstrende kulturliv med
middelstanden, naar befolkningsstrømmen flyder jevnt og raskt,
Blomstring i kunst og videnskab finder ogsaa sin forklaring derved..
Digtekunsten indtager dog en egen stilling. Hvad der betinger den
raske vækst i andre kunster, et li-øit aandeligt nivaa hos
middelstanden, er vistnok ligeledes en nødvendighed for den; men desuden
kræves det, at der intet skriftsprog er forhaanden, som strækker
til som udtryk for dens tanker. At digte er at skabe et sprog.
Derfor pleier digtekunsten at være den første blandt de.kunster, som
indleder de store kulturepoker. Skriftsprogets former er kun
flydende, saalænge digteren er ifærd med at skabe det. Derefter
bliver det folkets fælles eiendoifi. Ethvert dannet menneske kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
