Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oskar Jæger: Henry George’s økonomiske theori
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
73
fremskridt og forbedringer paa landbrugets omraade ikke i nogen
væsentlig grad at skaffe dem. hvad det alligevel mest af alt
kommer an paa: mere føde. Thi alle de fordele og besparelser, som
de nye arbeidsmaader og maskiner her medfører, opveies stadig,
eftersom der bliver flere og flere mennesker, af jordens aftagende
produktivitet, idet man for at skaffe levnetsmidler nok enten maa
anvende en altfor kostbar dyrkning paa den frugtbare jord eller
begynde at dyrke jord af daarligere beskaffenhed, — hvilket begge
dele giver forholdsvis lidet igjen for det anvendte arbeide.
Men denne jordens til enhver tid strængt begrænsede
afkast-ningsevne, der med rette ansees for det aller vigtigste punkt i hele
statsøkonomien, hører netop til de ting, som Henry George uden
videre slaar en streg over. Ved hjælp af de groveste sofismer faar
han det til, at jordens produktivitet under civilisationens fremskridt
i virkeligheden vokser med de samme kjæmpeskridt som industriens,
og han forstaar derfor ikke, hvor bedrøvelig lidet produktivt alt
arbeide nødvendigvis maa være i alle gamle, velbefolkede lande,
hvor den frugtbare jord allerede er taget i brug, medens
befolkningen dog stadig voxer og forlanger mere føde. Industriens uhyre
afkastning forblinder ham som saa mange andre, der ikke har
indseet, at det til syvende og sidst er levnetsmidler som trænges for
at afhjælpe fattigdommen. Han beraaber sig freidig paa, at om
end landbrugets produkter i forhold til landarbeidernes antal ikke
stiger i mængde, saa stiger de dog i værdi, og begriber ikke, at
dette netop er ulyken. Ulykken er netop, at levnetsmidlerne bliver
altfor værdifulde og dyre, medens industrivarerne bliver af saa liden
værdi, at naar vor tids industriarbeider med de penge, som den
mængde, han har produceret, har indbragt ham, møder frem som
kjøber af levnetsmidler, faar han blot et i forhold til denne mængde
sørgelig lidet kvantum fødemidler. Det vilde for vor moderne
civilisation være en let opgave at skaffe alverden industrivarer af alle
slags i sand overflødighed, naar der blot først er sikret den fuldt
op af føde. Men det er føde, mere føde, alle de sultende eller
utilstrækkeligt ernærede millioner forlanger.
Paa dette punkt ligger fattigdommens og elendighedens
lioved-aarsag og ikke, som George tror, i jordrentens faktiske, stadige
stigen. Fattigdommen foraarsages gjennem en naturlov, hvis
virkninger mennéskeslegten ikke hidtil har formaaet at unddrage sig.
Men denne naturlov: at jordens afkastning bliver mindre og mindre,
jo mere der presses paa dens produktive kræfter, beror ogsaa paa
den omstændighed, at al frugtbar jord ikke blot er strængt begrænset
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
