Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oskar Jæger: Henry George’s økonomiske theori
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74
i mængde, men ogsaa i frugtbarhed. Hvis dette ikke var saa, vilde
man jo nemlig paa et hvilketsomhelst stykke jord bare behøve at
fordoble, firedoble eller hundreddoble det anvendte dyrkningsår!>eide
for at producere det dobbelte, firedobbelte eller hundreddobbelte
og saa fremdeles." Der vilde følgelig altid være frugtbar jord i saadan
overflødighed, at der aldrig vilde blive tale om at tage ny jord under
dyrkning. Man vilde ganske simpelt kunne indskrænke sig til at
dyrke et lidet udvalg af de allerbedste og frugtbareste jorder i de
forskjellige lande og derved med lethed ernære den hele menneskeslegt.
I virkeligheden indeholder denne lov i sig gjendrivelsen af
hele Henry George’s statsøkonomiske theorier og viser, at
fattigdommen til syvende og sidst trods alt bunder i en, i forhold til den
hurtighed, hvorved menneskene formerer sig, utilstrækkelig produktion.
Men George vil, ligesom socialisterne og saa mange andre, paa død
og vold se fattigdommens aarsag alene i formuens ulige og uden tvivl
ofte ogsaa høist uretfærdige fordeling. Saa maa da loven for det
aftagende udbytte af jorden bortforklares og jordrenten, som ganske
vist spiller en stor rolle ved formuens ulige fordeling, gjøres til det
altopslugende uhyre, der kan sættes i dens sted som fattigdommens
eneste sande aarsag.
Men uheldigvis for lians theori, ifølge hvilken jordrenten altsaa
foraärsager fattigdom, er tvertimod baade fattigdommen og jordrenten
i virkeligheden begge virkninger af en og samme aarsag. Thi ogsaa
jordrenten eksisterer og vokser netop kun fordi det stadig aftagende
udbytte af jorden tvinger dyrkningen ned paa daarligere og mindre
lønnende jord og derved bevirker, at al frugtbarere jord, som
dyrkes, giver det tiltagende merudbytte, der kaldes jordrente. Kunde
dyrkningen indskrænkes til den frugtbareste jord alene, vilde jorden
simpelthen ikke længere have selvstændig værdi, og jordrente vilde
være et fuldkommen ukjendt begreb.
Heller ikke i videnskaben kan man paa en gang faa baade i
pose og i sæk; man kan ikke som George baade opretholde
jordrentelæren og paa samme tid trække grundlaget bort under den. Og
for den, der har lært hans „gj en drivelse" af loven for jordens
aftagende produktivitet, hvori jordrenten faktisk alene har sin grund,
er det komisk at se, hvorledes hans egen nyoppudsede jordrentelære
hovedhjørnestenen i hans system, hænger og dingler i luften og gjør
hele den med saamegen brask og bram forkyndte Henry George’ske
. statsøkonomi til noget af den mest overfladiske kvasividenskab, som
endnu nogensinde har vundet verdensry.
Oskar Jæger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
