- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Anden aargang. 1891 /
78

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Gran: Litteratur

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

78

Lies øvrige arbeider, er den sterke følelse man har, af at den
er skreven af et „medmenneske", et menneske, som har bevaret
sin ungdom ved bestandig at se efter paa nyt og føie med paa
nyt, en mand, hvis kunstner sjæl endnu ikke er overtrukket med
den svageste hinde af rutine; deraf kommer det, f. eks. at vi
ikke blot afskyr de onde magter i denne direktør Bratt, men ogsaa
forstaar hans dygtighed, betages af hans gödlidelighed og føler
ham som et friskt veir i stuen. — Mest beundringsværdig af alt
er dog Abraham Johnston, den unge maler. I)et er ganske
merk-værdig, at det er en mand paa henimod seksti aar, som giver
os det første fuldgyldige eksemplar af den yngste
kunstnergeneration. — Thi dette er første gang i vor litteratur, ikke at der
skildres en kunstner, men at en kunstner levendegjøres slig, at
vi virkelig tror paa begavelsen, og faar indblik i dens væsen og
form; det fantasifulde syn paa dyrene,, det nervøse sinne over
ikke at faa det til,’ den udprægede tilbøielighed til at omsætte
snartsagt alle livsværdier i farver, maaden at forelske sig paa,
maaden at tænke paa — det er saa egte kunstnerisk. Jonas
Lie har ødslet med sin elskværdighed paa denne langbenede,
graciøse gutten, hvis slyngeälderlige unoder kun tjener til at øge.
hans ynde. Det vakreste i denne deilige bog er kanske den aften,
Johnston kommer op til Abraham, som ligger i sengen, og
fortæller ham, at han nu kan reise, og Abraham straks efter styrter
ned til faderen med sine tegninger og lægger ud for liam af alt det
rige liv, der rører sig i hans unge, friske kunstnerhjerne. —

Naa ja, — det er ikke nødvendig at gjennemgaa Lies bog nu,
den er læst og kjendt af alverden, og den vil blive læst og kjendt af
endnu mange gange tiere. At frembringe en saadan bog er en
fødsel, og den selv er en levende verden, derfor er alt i den saa
selvfølgelig, og naar man lukker den siger man bare (som Gunnar

Heiberg): ja naturligvis, saaledes er det.

* *

*



Forskrevet af Holger Drachmann. (Gyldendalske Forlag) 1890.

Noksaa mange havde i senere aar faaet den tro, at Holger
Dracliman havde skrevet sig læns, havde overproduceret sig selv,
tyndet sig ud i bare form og vage tanker. Men saa kommer han
nu før jul med en bog saa rig, saa mættet af poesi, en Dichtung
med "Wahrheit, saa lødig som livet, saa sjælfuld og aandrig, at han
med en gang staar i rang og række med de store digtere, for hvem
hvert kunstværk er et befrielsens arbeide.

Forskrevet er et lyrisk epos i prosa; en kjæmpende sjæl

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:33:31 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1891/0088.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free