Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. C. Hansen: Buddha, verdens frelse - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
87
Eiendommeligt for Buddhas oprindelige lære er dens
gjennemsigtighed, dens klarhed, dens frihed for mysticisme. Er man først kommen
over sjælevandringen, dette ene mystiske led, saa er alt det videre
fuldkommen rationelt, ja man kunde sige rationalistisk. Der findes i
buddhismen ingen mørk, dæmonisk verdensmagt, som maa tilfredsstilles ved
ofringer, der findes ingen mystisk fordømmelse og ingen uforskyldt naade.
Dog er buddhismens filosofi ingen ganske simpel sag at komme
tilbunds i.
Forbausende er det ved første blik, at Buddhas oprindelige lære
negter tilværelsen af sjælen, den anerkjender hverken nogen personlig
sjæl (jeget) eller nogen verdenssjæl (Gud). Det tager sig jo
besynderlig ud, at en af de største religioner skulde mangle to af de
begreber, som jeg har tilladt mig at regne til „de første religiøse ideer".1)
Grunden hertil ligger vistnok i en slags overmodenhed i den
buddhistiske metafysik. I denne har vi den diametrale modsætning til
den vildes primitive verdensanskuelse. For den vilde er verden
op-hakket i en uendelighed af individualiteter; for ham har ikke blot
dyrene og planterne, men endog stenene sjæl. For buddhisten derimod
gives der kun en stor enhed, det udelelige alt, verdensprocessen, der
som en helhed udvikler sig efter sine iboende love. Ideerne om sjælen
og om Gud, som fandtes i brahmanismen, er i buddhismen ligesom
opløst og smeltet hen i altet.
Vilde man imidlertid, fordi buddhismen negter sjælen, kalde denne
religion materialistisk saa vilde man tage grundig feil. Ordet
materialisme passer nemlig kun, hvor man anerkjender inddelingen i
materie og aand, men sætter materien som det overordnede eller
som grunden. I buddhismen derimod er der ingen saadan inddeling,
altet er paa samme tid materielt og aandeligt. Men skulde man med
hensyn paa dette alligevel ville give buddhismen et tillægsord, saa
maatte man meget mere kalde den idealistisk eller spiritualistisk.
Det heder saaledes i Dhammapada:
„Alt, hvad vi er, er resultatet af hvad vi har tænkt; det er
grundet paa vore tanker, det er frembragt af vore tanker."
Mennesket bestaar ifølge buddhismen af fem hovedbestanddele,
de saakaldte khanda, nemlig: det organiserede legeme (rupa khanda)
med sine fire indre evner: sansning (vedana), opfatning (samgna),
begribelse (samskara) og viden (vignana).
Ligesom menneskets nuværende tilværelse er et resultat af dets
handlinger i den forrige, saaledes forbereder det nu sin kommende
l) I en afhandling, holdt som foredrag, og senere trykt i „Vor Tid".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
